Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/348

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
330
Magnus Erikssøn.

kom[1], men maa nogenledes have redet sig godt ud af Sagen, siden han Aaret efter blev valgt til Biskop paa Skaalholt, og siden fik nok faa venlige Breve fra Biskop Haakon. Da der nu skulde skrides til nyt Valg, tilsidesatte Munkene ogsaa her de bestemte Regler, hvorfor Haakon erklærede Valgretten at være hjemfalden ham, og besatte nu Embedet med Broder Orm i Munkelivs Kloster[2]. Men interessantest er Biskop Haakons private Brevvexling. Blandt de mange, til hvilke han pleiede at skrive, sees dog især Bjarne Erlingssøn, hans Fader Hr. Erling, og Chorsbroderen ved Christkirken i Nidaroos, Arne Einarssøn, at have været hans fortrolige Venner. Af hans Breve til Bjarne og Hr. Erling, de politiske Begivenheder angaaende, have vi allerede seet Prøver. Men desforuden havde han mange private Anliggender at afhandle med dem. Saaledes havde Hr. Erling, som vi erfare, anmodet ham om at tage sig af Kirken ved hans Ættegaard Stovreim, der havde taget Skade, maaskee var nedbrændt, men det lader ikke til at have lykkets ham at faa den Sag bragt paa det Rene[3]. Stundom anbefalede han Folk til Hr. Erling eller Bjarne, stundom omvendt; en af dem, han saaledes tog sig af, var Presten Gisbrikt til Laurentiikirken, der i 1339 blev Chorsbroder, og hvem Bjarne, formodentlig paa Haakons Anbefaling[4], havde gjort meget Godt. Med Arne Chorsbroder havde han mangt og meget at skaffe, han paatog sig forskjellige Commissioner for ham (Arne var nemlig ogsaa Chorsbroder i Bergen), henvendte sig igjen til ham med forskjellige Commissioner, som at skaffe Logis i Nidaroos ved hans forestaaende Ankomst til et paatænkt Concilium, at kjøbe Mastetræer, Jærn, en „Kjerreslæde“, m. m., overdrog ham at fremføre fin Undskyldning for Erkebiskopen, naar han ikke kunde komme til Conciliet, anbefalede ham den islandske Prest Sira Runulf, der reiste i samme Erende for den syge Biskop Jon, sendte ham Foræringer og meldte ham Nyheder m. m.[5]. Ogsaa hos Biskop Erik i Stavanger bestilte han i Oktober 1338 endeel Jærn. Alt dette behøvede han sikkert til den Istandsettelse

  1. Dette kan sees deraf, at han i 1338 den 4de August i Bergen var Vidne ved Salget af noget Jordegods til Munkelivs Kloster. (Mklb. S. 163).
  2. Barthol. E. S. 455.
  3. Samll. V. S. 116. Vi have i Vinter, siger Haakon i Brev til Erling Vidkunnssøn af 17de April 1338, faaet to Breve fra Eder, et om Stovreim, at vi skulde skaffe Ret angaaende Kirkens Bøger og Messeklæder, hvilket ei er saa hurtigt gjort som sagt, fornemmelig hvad Kirken selv og dens Skade betræffer. Bønderne var ikke anderledes sindede, da vi kom did, end at de hviskende sagde os, at den og den nok var Skyld i Kirkens Skade; I kan da nok selv vide, hvad vi efter saadant er istand til at gjøre“.
  4. Samll. V. 113, 141.
  5. Smsts. S. 110, 114, 120, 125, 134, 138, 143.