Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/347

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
329
1332–1342. Biskop Haakon i Bergen.

manings og Straffebrev til Bergens Indbyggere formedelst alt det Fylderi og al den Ryggesløshed, som der gik i Svang, saa at endog „Lejepresten“ ved Korskirken, Thorgils,i et Slagsmaal var bleven saaret[1]. I Aaret 1338 havde ogsaa, som det synes, lignende Voldsomheder fundet Sted, thi under et Ophold i Bergen om Høsten dette Aar reconcilierede Biskop Erik af Stavanger paa Biskop Haakons Vegne (Haakon maa da formodentlig have været upasselig) Mariekirken, det vil sige, indviede den paany, efterat den ved Blodsudgydelse var bleven vanhelliget[2]. Det er ikke usandsynligt, at dette staar i Forbindelse med det spendte Forhold, der i den Tid herskede mellem Tydskerne og Nordmændene. Med Klostrenes Bestyrelse holdt han nøje Opsigt. Da saaledes Conventet i Halsna efter Abbed Arnalds Død 1338 ej havde baaret sig ordentlig ad ved det nye Valg, erklærede han Retten til at besette Embedet at være tilfalden ham og udnævnte Hallvard, Abbed ved Jonskirken i Bergen, til Abbed i Halsna[3]. Da nu som en Følge deraf Brødrene ved Jonskirken skulde skride til nyt Valg og eenstemmigt havde valgt Broder Bjarne, Munk i Halsna, men denne havde undslaaet sig for at modtage Valget paa Grund af Alderdomssvaghed, tilskrev Haakon ham et meget smukt og indtrængende Formanings- og Opmuntrings-Brev, hvori han bad ham i Tillid til Frelseren at paatage sig Byrden, og tilbød ham al sin Bistand, hvor det kunde behøves[4]. Bjarne lod sig dog ikke bevæge, og Brødrene valgte nu til Abbed Gyrd Ivarssøn, Munk i Elgeseter Kloster, efterat han først var bleven dimitteret fra dette. Da Haakon skulde bekræfte Valget, negtede han dette, da han fandt, at Brødrene havde tilsidesat flere af de bestemte Regler, men da han alligevel i og for sig fandt Broder Gyrd værdig til Embedet, udnævnte han ham dertil af sin egen Magtfuldkommenhed[5]. Det er allerede nævnt, hvorledes Abbed Jon Eindridessøn paa Sellø, førend han endnu blev Biskop paa Skaalholt, i 1338 indstevntes for Biskop Haakons Domstol i Anledning af de Klager, som Erlend Josteinssøn, Munk i Sellø Kloster, havde indgivet over hans utaalelige Overmod, samt tillige for at stande til Rette med Hensyn til de indkomne Klager over Klostergodsets daarlige Bestyrelse. Jon

  1. Barthol. E. S. 447–450.
  2. Samll. V. 131.
  3. Barthol. E. S. 427–429.
  4. Brevet er aftrykt i Samll. V. S. 127.
  5. Brev af 1339 Dipl. Norv. IV. 241 efter Barthol. E. 442. Der findes her ogsaa S. 713 et Brev fra Biskop Haakon til Abbeden i Halsna om en Broder Herman, der havde søgt om Orlov fra Klostret, hvilket Biskopen ubetinget erklærer sig imod.