til, siden vi ikke finde, at han anvendtes.ved nogen af de vigtige Forhandlinger, som fandt Sted i de urolige Aar, der gik nærmest forud for Beslutningen om Rigernes Adskillelse. Derimod vedblev Biskop Haakon af Bergen, saalænge han levede, at være saaatsige Kongens og Magthavernes højre Haand og fornemste Raadgiver, medens han tillige udviklede stor Virksomhed i Bestyrelsen af sin Diøcese og Brevvexling med sine Venner. Nu er det vel muligt, at vi see flere Spor af hans Virksomhed, fordi vi tilfældigviis endnu have den Copibog, hvori hans Breve indførtes, medens de øvrige Biskopers Copibøger, om de havde nogen, ere tabte. Men om vi end kunde indrømme, at ogsaa disse vilde have været temmelig indholdsrige, om vi kun besad dem, er det dog aabenbart af selve de Sagers Natur, hvorom Biskop Haakons Breve handle, at han spillede en mere fremragende Rolle end sine Colleger, maaskee endog mere end selve Erkebiskopen. Vi have allerede seet Beviser derpaa i de af hans Breve, som ovenfor ere omtalte. Men foruden disse Breve findes der en Mængde andre, vidnende om hans nidkjære Embedsførsel, og hans Venskabsforbindelser med de bedste og mest anseede af sne Landsmænd. Om hans Nidkjærhed vidne f. Ex. hans alvorlige Fremferd mod de Prester, der holdt Følgekoner eller Friller. Saaledes afsatte han i Januar 1338 af denne Grund Erling, Prest til Birkeland[1]; i Juni samme Aar afsatte han af lignende Aarsag Peter, Prest til Oos, og indsatte en anden Prest i hans Sted. Erling af Birkeland blev dog allerede i Januar 1339 tagen til Naade; med Peter derimod synes Forholdet at have været mere ubehageligt, og det for Biskop Haakon selv, thi da Erkebiskopen om Sommeren 1339 kom til Bergen, tog han, som det synes, Thores Parti, idetmindste lod han ham ved egne Befuldmegtigede gjenindsette i Embedet, og da siden en Prest af Biskop Haakons Diøceser, maaskee paa dennes Befaling, desuagtet havde jaget Peter bort, bød Erkebiskopen Nabopresten, Sira Thore paa Fane, at indstevne hiin Prest for hans Domstol. Enden blev, at Striden mellem Biskop Haakon og Thore ganske bilagdes, og at Haakon selv i Skrivelse af 24de Novbr. underrettede Sognefolkene derom[1]. Den 7de August 1339 fandt Biskop Haakon sig foranlediget til at skrive et For-
- ↑ 1,0 1,1 Barthol. E. S. 422–425, 426, 440, 415, 452. Skrivelsen, hvorved Presten til Birkeland gjenindsattes i sit Embede, er dat. 4de Jan. 1339. Erkebiskop Paals Skrivelse til Sira Thore paa Fane er dat. den 9de Juni 1339; det er den samme, hvori han, som ovenfor nævnt, omtaler Cormac, Archidiaconen paa Skye, som en af sine Fuldmægtige til at gjenindsette Peter. Denne Sag lader forresten ane, hvad ogsaa andre Omstændigheder tildeels bestyrke, at der mellem Biskop Haakon og Erkebiskopen just ikke herskede noget varmt Venskab. (Samst. S. 440).
