Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/338

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
320
Magnus Erikssøn.

hans Admiraler og Skibsbefalingsmænd i Almindelighed, saavelsom i Særdeleshed til Befalingsmændene over de fem Havne (cinque ports), Admiralerne over begge Afdelinger af Flaaden (den nordlige og den vestlige), og Høvedsmændene over Skibene i Yarmouths Havn[1]. Kongen meldte dem her, at da Greven sendte sin Syster til Norge i hiint Øiemed, og i den Anledning lod udruste mange Fartøjer i Havnen Sluys saavelsom andre flanderske Havne, tog han herved hende og hendes Følge i sin særlige Varetægt paa hendes Opreise til Norge, og bød saaledes, at de skulde yde hende Værn og ikke volde hendes Reise nogen Hindring (24de Aug. 1335).

Det var i de Tider heller ikke nogen Spøg for norske Skibe at lande paa Syderøerne, Norges forrige Bi-Land. I 1332 sejlede saaledes to Skibe, Gladen og Gullsuden, fra Dyrafjorden paa Island for at gaa til Norge, men blev af Storm dreven til Syderøerne; det ene af dem, Gullsuden, paa hvilket den anseede Islending Narve Thorlakssøn befandt sig, blev taget og plyndret af Indbyggerne; det andet undkom næsten ved et Under og med det Gullsudens Besætning, paa tre Mand nær, der havde været i Land med Baaden, og nu blev grebne og gjort til Træle; ogsaa de øvrige var i saa stor Fare, at de alle gjorde Løfte om en Pilegrimsreise til Rom, hvis de blev reddede[2]. Man erfarer intet om, sat der skete noget fra norsk Side i denne Anledning. Lejlighed maatte der altid være dertil paa Grund af den Forbindelse, der endnu altid i kirkeligt Henseende fandt Sted mellem Norge og Syderøerne.

  1. See Rymeri Foedera, II. 2. S. 920. Hermed kan det af os ovenfor (S. 187) anførte, om Maaden, hvorpaa Blanche drog til Norden, Havnen, hvorfra hun drog ud, og Stedet, hvor hun landede, samt Tiden for hendes Reise, fuldstændiggjøres; det bliver saaledes vist, at hun indskibede sig i Sluys, og at hun den 24de August endnu ikke var afreist; og da der kun tales om, at hun skulde drage til Norge, maa det og antages, at hun landede i en norsk Havn, Tunsberg, eller Kongehelle. Merkeligt nok, er der i samme Breve ogsaa Tale om Kong Magnus alene som Rex Norvegiæ, og dette kommer sikkert deraf, at der handledes om Blanches Afreise til en norsk Havn (ad partes Norvegiæ). Vi have ovenfor seet, at hun endnu ikke nævnes i det Brev af Bye September, som Kongen den Dag udstedte i Tunsberg (see S. 184, jfr. 187), altsaa var hun da formodentlig ej ankommen, og desto rimeligere er det, at Bryllupet ej stod førend henimod den 7de November. Paa disse Breve var jeg under Trykningen af det Art, hvorpaa Blanches Reise til Norden omtales, endnu ej bleven opmerksom. Brevene er daterede apud villam S. Johannis 24de August 1335.
  2. Isl. Annaler ved 1332, S. 236.