Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/337

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
319
1332–1344. Sørøverier i Nordsøen.

Malises Dattersønner senere fremkom med Fordringer paa Orknøerne og Katanes.

Forbindelsen og Samkvæmet mellem Norges og de vestlige Bi-Landes Indbyggere blev forøvrigt i disse Tider ikke lidet vanskeliggjort ved Sørøvere, der sværmede om i Nordsøen og Vesterhavet og fornemmelig synes at have hørt hjemme paa Nordsøens sydligste Kyster, i Flandern, Frankrige og England. De fleste af disse udrustedes, som det lader, egentlig til Fiskeri paa Bankerne i Nordsøen, eller idetmindste var dette den foregivne Hensigt med deres Udsendelse, thi saadanne Skibe kaldtes sedvanligviis Dugger, Dogger eller Fiske-Dugger (egentlig „Tønder“), og Besætningen Duggerer eller Doggerer, hvorom endnu Benævnelsen „Doggers-Bank“ paa den største af alle disse Banker paa Farvandet mellem det sydlige Norge og England minder[1]. Men hvad enten Fiskeriet var disse Doggeres virkelige eller kun deres foregivne Hovedformaal, saa er det vist, at de ved Siden deraf, naar Leilighed gaves, drev Sørøveri. Saaledes berettes det, at da Abbed Arne af Lysekloster i Aaret 1336 eller 1337 drog over til England, blev han under den engelske Kyst tagen til Fange af Doggererne, der hugg Hovedet af ham og hele hans Mandskab og kastede Ligene overbord[2]. Formodentlig var det de samme Slags Folk, der i Aaret 1343 tog Islandsfarerskibet Hønsebussen, og dræbte hele Mandskabet[3]. Dette var vel ogsaa Aarsagen, hvorfor Grev Guido af Namur, da han i 1335 sendte sin Syster Blanche til Norge for at holde Bryllup med Kong Magnus, udvirkede af den engelske Konge Edward den 3die, i hvis Tjeneste han selv nylig havde staaet og strax efter atter traadte[4], Beskyttelsesbreve for hende og hendes Følge, rettede til alle

  1. Benævnelsen fiskidugga forekommer i Isl. Annaler S. 388„ ved 1413. De her omtalte Fiskedogger kom fra England. „Dogger“ kaldes eller kaldtes ligeledes i Holland Fiskesmakker, især til Sildefangst. Ordet kommer formodentlig af det i Middelalderens Latin brugelige doga, duga, Tønde, hvoraf dogana, douane, Toldsted, og dogarius, egentlig Tøndebinder, siden den, der tilvirker eller bruger Tønden til Fiskeriet.
  2. Isl. Annaler S. 244. Aaret angives forskjelligt i de forskjellige Haandskrifter.
  3. Isl. Annaler, S. 264.
  4. Han havde netop i Juli 1335 deeltaget med den engelske Hær i Belejringen af Edinburgh, men var bleven taget til Fange, og strax derefter høfligt frigivet af den skotske Regjering. See Lord Hailes, Annals of Scotl. II. Side 221. Den 11te August udstedte Kong Edward fra Perth et Leidebrev for Guido til hans Hjemreise (see Rymer, II. 2. S. 919), efterat han derhos havde sendt en Guldkjede til hans hjemmeværende Broder Philip (sammesteds S. 918). Men den 26de Aug. fornyede Grev Guido sit Engagement for Livstid (sammesteds S. 919). Hermed kan det suppleres, hvad der ovenfor, S. 189, er anført om disse Brødre af Dronning Blanche.