Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/336

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
318
Magnus Erikssøn.

Kronen[1] og bortgav det siden (i 1343) til hans Systersøn, Maurits af Moray[2]. Formodentlig har han da begivet sig til sit norske Lehn, Orknø, der ej kunde fratages ham, ja det er endog ikke usandsynligt, at han er dragen over til Norge eller Sverige, deels for at være i Sikkerhed, deels og for at hylde Kong Magnus og modtage hans Bekræftelse i Jarledømmet, thi paa anden Maade er det vanskeligt at begribe, hvorledes det gik til, at to af hans Døttre blev gifte med fornemme svenske Mænd, den ene med Erngisl, Søn af Ridderen og Rigsraaden Hr. Sum Jonssøn († i 1338), og den anden med Guthorm Sparre, af den mægtige Æt, til hvilken Hr. Ulf Arnbjørnssøn, Sune Jonssøns Svigersøn, hørte[3]. Disse Døttre var af hans sidste Egteskab med en Datter af Hugo, Jarl af Ross; en tredie Datter af samme Egteskab blev gift med den skotske Høvding Sir Villjam Sinclair, og den fjerde med en Reginald Chene. Malise havde tidligen været gift med Johanne, Datter af Sir John Menteith, og hans Datter af dette Ægteskab blev gift med den skotske Herre, Wayland af Ard eller le Ard[4]. Vi ville i alt Følgende see, hvorledes saavel Erngisl Sunessøn som

  1. ↑ See herom Rymeri foedera II. 2 S. 978, jfr. Douglas, Peerage of Scotland, Art. „Stratherne“.
  2. ↑ Douglas, l. c. jfr. Fortalen til Udg. af „liber Insulæ missarum“, S. XI. Denne Forbrydelse af Jarldømmet ansees vel af Lord Hailes for tvivlsom (see Additional case, p. 27); men vi see dog i alle Fald af det paalidelige Brev hos Rymer, at der er noget sandt deri, og saaledes har vel, naar alt kommer til alt, Sagen sin Rigtighed.
  3. ↑ See det orkn. Ættediplom, Symbolæ ad hist. Norvegiæ, S. 24. Naar her staar „fuit nupta cum quodam Gothredo nomine Gothormo le Spere“, kan ved „Gothredo“ ej forstaaes andet end „en fra Gøtaland, Gøtarike“; formodentlig har der i Originalen staaet „Gothricio“, og er dette af Afskriveren læst urigtigt. Sune Jonssøn (af Ætten Baat) nævnes i 1329 som Høvedsmand paa Kalmar Slot (Dipl. Sv. 2694), i 1332 skulde, som vi have seet, Helsingborgs Slot midlertidigt overdrages til ham, i 1337 kaldes han Lagmand i Tiohered (Dipl. Sv. 3175), og omtales som død i 1339 (Dipl. Sv. 3316). Hans Broder var Peter Jonssøn (Dipl. Sv. 3275, 3316, 3476), og hans Datter var gift med Ulf Arnbjørnssøn (Sparre), see 3275.
  4. ↑ Det orknøiske Ættediplom, jfr. Douglas l. c. Her tales ogsaa om, at Malise var gift med en Marsory af „Muscocampo“ og havde med hende Datteren Isabella, der egtede Villjam af Ross, Søn af den ovennævnte Hugo. Man vil endog vide, at han nævnes i et Diplom af 1334, der nu er tabt, som da levende (Lib. Ins. Miss. Fortalen No. 26). Men da hun allerede omtales i Breve af Kong Robert I. (see Douglas l. c.), er det at formode, at det sidstnævnte Aarstal er urigtigt, og at hun snarere har været den eldre Malises Hustru. Forøvrigt hviler der meget Mørke over disse Slegtskabsforhold, der ej vil kunne opklares, førend flere af de i skotske Privatarchiver opbevarede gamle Breve blive offentliggjorte.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_2-1.djvu/336&oldid=197508»