Vi have i det Foregaaende betragtet de kirkelige Tilstande i Norge indtil de nærmeste Aar efter Paal Baardssøns Ophøjelse paa Erkestolen og hans Overeenskomst med Kongen ved Raadsmødet 1337 om Forholdet mellem den kongelige og den erkebiskopelige Jurisdiction i Christenretssager inden Nidaroos Diøcese. Det staar nu tilbage at gjennemgaa de vigtigste Begivenheder, som tildrog sig inden den norske Kirke samtidigt med de nys skildrede politiske Tildragelser.
Biskoperne i Nidaroos Provins ved 1337 var, foruden Metropolitanen Erkebiskop Paal, Hallvard paa Hamar, Salomon i Oslo, Haakon i Bergen, Erik i Stavanger, Jon Halldorssøn i Skaalholt, Egil paa Hole, Arne i Grønland, Signar paa Færøerne, Viljam paa Orknøerne og Thomas paa Syderøerne. Af dem tilhørte altsaa kun Erkebiskopen og de fire førstnævnte det egentlige Norge; om Islands, Færøernes og Grønlands Biskoper er der allerede i det foregaaende talt; Biskopen paa Syderøerne bar idetmindste i politisk Henseende Norge aldeles uvedkommende, og man veed desuden ikke mere om ham, end at han var skotsk af Fødsel, beklædte Biskopstolen i 18 Aar og døde den 20de Septbr. 1348[1]. Om han nogensinde var i Norge, nævnes ikke, skjønt man dog kunde formode, at han havde været der i 1330 for at indvies af Erkebiskop Eiliv, ihvorvel det rigtignok synes at være blevet temmelig sædvanligt, at den til Syderøerne udvalgte Biskop reiste ned til Avignon og modtog Indvielse der. At ellers det kirkelige Baand mellem Nidaroos og Øerne endnu ikke var opløst, eller alene i Navnet bestaaende, sees deraf, at Eiliv i Aaret 1320 brugte Cormac, Archidiaconus i Syderøerne, til at visitere paa Orknø og i Forening med den throndhjemske Geistlige Grim at undersøge Biskop Viljams Forhold, samt at den samme Cormac 19 Aar senere endog i Norge selv brugtes af Erkebiskop Paal i kirkelige Erinder[2]. Men svagt maa alligevel dette
- ↑ See Chron. regg. Manniæ S. 30.
- ↑ Bartholin. E. 134, jfr. ovf. S. 31. See endvidere Bartholin. E. 415, Dipl. Norv. IV. 237. Erkebiskop Paal skriver her fra Bergen den 9de Juni 1339 til Thore, Prest paa Fane, at Peter, Presten til Oos, havde klaget til ham over, at uagtet han var bleven gjenindsat i Besiddelsen af sin Kirke ved Erkebiskopens Delegerede, Cormac, Archidiaconus af Skye, Svein Erikssøn, Chorsbroder i Nidaroos, og Aude, Prest til Mariekirken i Bergen, saa havde dog en Prest af Bergens Diøcese, Jon, med Vold og væbnet Haand berøvet ham den og fordrevet ham, hvorfor Erkebiskopen nu paalagde Sira Thore at indstevne ham for Erkebiskopen til næste Søgnedag efter St. Hans. – Det er underligt nok, at Cormac, som tidligere kaldtes Archidiacon af Øerne, her nu kaldes Archidiacon af Skye. Men formodentlig var hans Hovedresidens paa denne Ø.
