Herpaa begyndte Underhandlingerne med Kong Valdemar, der formodentlig først nu drog over til Helsingborg. Den 2den August kom det til et Forliig, hvorved de begge enedes om at indgaa en stedsevarende Fred med hinanden paa følgende Vilkaar:
1. Kong Valdemar skal blandt 24 i Forligsacten navngivne Mænd udvelge tolv, der paa Vardberg den 6te October skulle træde sammen med tolv ligeledes af Kong Magnus opnævnte Mænd for at bilægge og opgjøre alle enkelte Tviste-Emner; kunne disse fire og tyve Mænd ikke blive enige, skal Erkebiskop Peter, eller, hvis han er hindret, een eller to af de fireogtyve valgte Mænd som Opmænd gjøre Udslaget.
2. Erkebiskop Peter skal tage Kjøbenhavns Slot og By samt Taarnet og Øen Amager i Besiddelse og beholde det, indtil hine fireogtyve Mænd bestemme, hvilken af Kongerne de tilkomme[1].
3. De Fireogtyve skulle bestemme, naar og hvorledes Kong Magnus skal betale de 4000 Mk. Sølv, der endnu staa tilbage af Betalingen for Søndrehalland, Bjergehered og Nordre Aasbohered.
4. De Slotte paa Sjæland, som Kong Valdemar endnu ej har været istand til at indløse, skal Kong Magnus være berettiget til, hvis han kan, at indløse til sig og beholde ved sine Mænd, der dog skulle være danske af Fødsel, indtil Kong Valdemar kan løse dem tilbage; imidlertid skal Kong Magnus og disse Mænd stille Sikkerhed for, at de ej tilføje Kong Valdemar og hans Mænd nogen Skade, samt at Slottene, saasnart Kong Valdemar har betalt Løsningssummen, uvægerligt skulle overgives ham.
5. De fireogtyve Mænd med Erkebiskopen som Opmand skulle kunne bekræfte eller nærmere forklare de tidligere Breve og Tractater, hvorved Skaane, Halland, Bleking, Lister og Hveden ere afstaaede til Kong Magnus.
6. Den ene Konges Undersaatter skulle nyde alle de dem inden den andens Besiddelser tilkommende Gods og Rettigheder frit og uforkrænket.
For disse Betingelsers Overholdelse af de høje Contrahenter indestod for Kong Valdemar 26 anseede Mænd, Prælater og Verdslige, og det samme Antal Løftesmænd har formodentlig ogsaa Kong Magnus
- ↑ Her skulde Erkebiskopen saaledes besette baade hvad Valdemar havde, nemlig Byen og Slottet, og Magnus’s Erhvervelse, nemlig Steentaarnet ved Havnen.
med de fleste, idetmindste med Arnunga-Ætten, hvormed Fru Herdiis idetmindste var besvogret, siden Svein Sigurdssøn kaldes Hr. Erlings Frænde (Dipl. N. I. 225). Ligeledes passer Tiden og Alderen, da Herdiis som Datter af Fru Ragndid var Syskendebarn til Jon og Sigurd Hafthorssøn, og saaledes formodentlig jevnaldrende med disse og Bjarne Erlingssøn.
