stillet. Løftesmændene erklæredes berettigede til at gribe til Vaaben mod den Part, der brød Overeenskomsten.
Endvidere gav Kong Valdemar en særskilt skriftlig Forpligtelse[1] om ubrødeligt at holde den sluttede Fred og forbandt sig udtrykkeligt til aldrig herefter at angribe Kong Magnus eller hans Riger, og navnligt til ikke oftere at understøtte de Tydskere, der maatte ville angribe ham eller hans Riger. Sandsynligviis var det og allerede ved denne Lejlighed, at Kong Valdemar lovede aldrig at tage sig af Sigvid Ribbing, der nu havde Søndrehalland med dets Slotte inde, eller at hjelpe ham og hans Medskyldige mod Kong Magnus, førend han paa ærlig Viis var afskediget fra Kong Magnus’s Tjeneste og havde givet Erstatning for sine Forseelser og Skadetilføjelser[2]. Endelig udnævnte Kong Valdemar, og formodentlig ogsaa Kong Magnus, hver sine tolv Befuldmegtigede, ifølge Tractatens Bud[3].
Hvorvidt de holstenske Grever deeltog i disse Forhandlinger, kan ikke godt sees, dog er det ej sandsynligt. Heller ikke synes det, som om Hertuginde Ingeborg har været indbegreben med deri; Spørgsmaalene om Kalundborg og Sjøborg var endnu ikke bragte paa det Rene. Alligevel havde man nu omsider faaet en Fred, som alle Nordens Lande saa højligt kunde længes efter, og Fjendtlighederne vedvarede egentlig kun paa Sjæland. Kong Magnus, der nu i den nærmeste Tid stundom kaldte sig Konge af Norge, Sverige, Skaane og Halland[4] paa Grund af den sidste Erhvervelse, – thi ogsaa Sigvid Ribbing synes nu at være falden til Fode og Søndrehallands Slotte at være komne i Kongens Hænder[5] – og som umiddelbart efter Fredsslutningen var ilet til-
- ↑ Dipl. Sv. 3722.
- ↑ Dipl. Sv. 3608. At det enten var ved denne Lejlighed eller i alle Fald ved den paafølgende nærmere Overeenskomst i Vardberg d. 18de November, at Kong Valdemar lod dette Brev om Sigvid Ribbing udgaa, er aabenbart deraf, at han i dette Brev paaberaaber sig den „uopløselige“ (indissolubilis) Forbindelse, der var sluttet mellem ham og K. Magnus; dette passer ikke paa de tidligere Overeenskomster, hvor der ej er Tale om saadan Uopløselighed eller Enighed, men alene paa en af de to af 1343, hvor der i den første af 2den August tales om en „stedsevarende Fred“, i den anden endog om „uopløselig Enighed“ (indissolubilis concordiæ stabilitas).
- ↑ Dipl. Sv. 3721.
- ↑ Saaledes (Norvegiæ, Sweciæ ac terrarum Scaniæ et Hallandiæ rex) kaldes Kongen i de norske Raadsherrers Brev af 15de August 1343, ligesaa i hans eget Brev af 9de Septbr. 1343 om Friheder for de norske Stæder i Norge.
- ↑ Den 29de Febr. 1344 var nemlig Throne Peterssøn Høvedsmand paa Falkenberg, Dipl. Sv. 3761.
