Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/293

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
275
1342. Krig i Danmark og Holsten.

mindste den yngre Markvard Stove var Grev Johans Mand, kom denne selv derved i et mod Lübeckerne og Kong Valdemar mindre venskabeligt Forhold, og heraf benyttede Grev Henrik sig saa godt, at han fik ham til at unddrage sig fra sin Forpligtelse til at hjelpe de to forbundne Stæder[1]. Derimod fornyede Albrecht af Mecklenburg sit Skytspatronat over Lübeck og forbandt sig endog til at hjelpe Staden med 50 beredne Mænd[2], Det var formodentlig især i Anledning af denne Krig, at Kong Magnus, da Erkebiskop Paal i Begyndelsen af Aaret (18de Januar) havde udskrevet et nyt Provincialconcilium i Bergen til 1ste August, allerede i April eller Mai formaaede ham til at forandre Tiden og Stedet saaledes, at det nu skulde holdes i Kongehelle den 15de August, forat vigtige Sager for Riget der kunde afhandles, altsaa i Forbindelse med et Høvdingemøde[3]. Men der er ingen Tegn til, at Mødet blev holdt. Sandsynligviis gjorde Nederlaget ved Kjøbenhavn og de paafølgende Krigsbegivenheder en Forandring i Bestemmelsen[4].

Kong Valdemar benyttede sig nemlig af den vundne Fordeel og belejrede atter Kalundborg[5], medens derimod Grev Henrik gjorde et Forsøg paa at overrumple Segeberg, hvilket vel ikke lykkedes ham, men han gjorde dog et riigt Bytte[6]. Derfra rykkede han mod Lübeck, som paany havde faaet Hjelpetropper fra Keiseren og Markgreven, nemlig en Mængde Bairere, Schwabere og Andre, under Befaling af Greven af Schwarzburg, Henrik af Reisach, Markgrevens Hofmester, og Hans v. Buch. Lübecks Gebeet blev nu atter herjet og ødelagt, men der tilføjes rigtignok, at Grevernes Tropper tillige fordervede mere af deres eget tilstødende Land, end de egentlig gjorde Byen Skade. Derimod leed denne meget mere af sine egne Forsvarere, der tillod sig alleslags Udskejelser og kostede Staden mange Penge, medens Anførerne, navnlig Grev Günther, endog hemmeligt begunstigede Greverne, saaat der i hele

  1. Detmar, paa anførte Sted.
  2. Saaledes Detmar; i Brevet, som Albrecht og hans Broder desangaaende udstedte d. 11te Aug. 1342, i Sternberg, tales der ikke om Krigshjelpen, men vel om, at Lübeckerne skulle betale aarligt 200 Mi. Sølv for Beskyttelsen. (Lüb. Urk. B. II. 741).
  3. Bartholiniana E. S. 487, 490, 493.
  4. Detmar, S. 255.
  5. Vi sinde Valdemar „i Lejren for Kalundborg“ d. 10de og 15de Aug. 1342 (Sartorius Gesch. des Hanse, udg. af Lappenberg II. S. 370, 371). Da var ogsaa endnu Frederik af Lochen hos ham, siden han nævnes i Brevet som nærværende, jfr.Suhm XII. S. 51. Altsaa havde han endnu ikke forladt Danmark.
  6. Detmar, S. 254. Af Brevene i Lüb. Urk. B. II. 742–746 seer man, at Henrik netop befandt sig i Lejren for Segeberg d. 17de August.