ud paa Vaaren et nyt Freds-Møde under Megling af Grev Johan og hans Svigersøn Albrecht af Saxen, hvorved Stilstanden forlængedes til næste Aars Pints[1]. Hvo der mødte paa Kong Magnus’s Vegne, vides ikke; han synes paa denne Tid at have opholdt sig i Kalmar, medens hans Moder, der i denne Tid synes at have gjort usedvanlige Bestræbelser for at inddrive saa meget som muligt af sit Tilgodehavende, aabenbart i Anledning af de Fejder, hun nu maatte udholde, havde begivet sig til Falkenberg i Halland, maaskee i den Hensigt at anmode Sigvid Ribbing om Hjelp[2]. I Stilstanden blev de holstenske Grever og Stæderne med indbegrebne. . Vinteren gik saaledes hen i Stilhed. Kong Magnus tilbragte Julen i Kalmar og begav sig derpaa i Begyndelsen af Februar eller maaskee tidligere til Østergøtland, hvor han ved Fastelavnstider havde en
- ↑ Detmar, S. 252.
- ↑ Paa Falkenberg d. 28de Novbr. 1341 gav Hertuginde Ingeborg Abbed Andres af Lyse Fuldmagt til at indkræve hendes Tilgodehavende hos Arvingerne efter hendes Foged i Bergen, den nu afgangne Hr. Henrik (Dipl. N. IV. 255, Dipl. Sv. 3609), og i den Anledning modtog Abbeden den 5te Februar 1342 af Chorsbroderen i Bergen Haldor Jonssøn nogle Penge og Kostbarheder, som Hr. Henrik hos ham havde deponeret (Dipl. N. II. 247, Dipl. Sv. 3623). Ligeledes seer man, at hun havde overdraget Hr. Finn Agmundssøn at kræve Regnskab over sit Gods af Sigurd Baardssøn Lagmand i Ryfylke, hvilken altsaa maa have haft det at bestyre, forsaavidt det laa i hans District, og at Hr. Finn bar sig noget nærgaaende ad dermed, saa at Sigurd maatte ty til Biskop Haakon og bede denne skrive til Kongen derom for at faa hans Bistand; hvilket ogsaa Haakon gjorde, idet han derhos ogsaa tilskrev Hr. Paal Erikssøn. See B. Haakons Breve af 8de Sept. 1340, Samll. V. 155.
at talte Fald det sidste Brev ej kan skrive sig fra den Dag, thi Kong Valdemar pantsetter her, som Sikkerhed for Løftets Opfyldelse, Vordingborgs og Korsets Slotte, lovende at skaffe Brev fra sine Høvedsmænd paa dem, at de i Tilfælde af, at Forpligtelsen ikke efterkommes, skulle holde K. Magnus disse Slotte tilhaande; thi da disse Slotte ej faldt i Valdemars Hænder førend 1345 og 1346, kan heller ikke Brevet være eldre end sidstnævnte Aar. Og hvad No. 3606 angaar, da mangler netop her Bestemmelsen om Stilstandens Forlængelse til Pints, hvilken nødvendigviis skulde forekomne, hvis Brevet var et Resultat af den til 25de November berammede Dagthingning. Rimeligst synes det at være, at dette Brev henhører til et senere Stadium, hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at der tales om en Feide mellem Valdemar og Herrerne af Werle, hvorom der i 1341 endnu intet nævnes; medens derimod Brevet No. 3595, der viser sig af Indholdet at være omtrent fra September eller October, synes nærmest at høre til Høsten 1342, da Grev Johan, som her stilles ved Siden af K. Magnus, Hertuginden og de holstenske Grever som Kong Valdemars Modparter, paa den Tid var kommen i Feide med denne, see nedenfor.
