autslager, at herefter, naar de deeltog i Sildefangsten ved Norges Kyster, skulde Sysselmændene ikke, som hidtil, kunne kræve Told af dem efter Godtbefindende, men Tolden bestemtes til 6 nye og lovlige Penninger Sterling af Lesten, og det saaledes at man med Hensyn til f Leste-Antallet skulde tage den eedelige Angivelse for god, som Styremanden ‘ og to andre Mænd af Befætningen afgav; og det forbødes strengelig enhver kongelig Ombudsmand at kræve nogen Gave eller Tjeneste udenfor denne Told[1]. Ligeledes stadfestede han de Friheder og Rettigheder, som Kong Erik og Hertug Haakon havde givet dem[2]. Endvidere bekræftede han deres Friheder paa Skanør Marked[3].
Om de i Stilstands-Overeenskomsten til Kalundborg foreskrevne Freds-Underhandlinger blev holdte, er uvist[4]. Men i al Fald holdtes der
- ↑ Dipl. N. V. 151.
- ↑ Suhm, XIII. 46, efter en slet Afskrift af 1549. Naar det her heder, at Kongen bekræftede de Friheder, som Kong Erik og Haakon havde tilstaaet Kampens Borgere d. 1ste Nov. 1286 i Bergen, da maa dette være Skrivfejl, thi man seer af Indholdet, at det er Overeenskomsten i Bergen 16de Oct. 1296, der her menes. See ovf. IV. 2. S. 239.
- ↑ Dipl. Sv. 3581.
- ↑ I Dipl. Sv. 3595 meddeles et udateret Brev, hvori Kong Valdemar ned fine Løftesmænd Biskop Sven af Aarhuus og Jacob Paalssøn Decanus i Roeskilde m. fl. indgaar en Stilstand med K. Magnus og Hertuginde Ingeborg samt alle deres Hjelpere til førstkommende 13de Decbr., dog saaledes, at hvis der imidlertid ved en til Vordingborg d. 25de Nov. berammet Dagthingning mellem Kong Valdemar, de holstenske Grever og Kong Magnus’s samt Hertugindens Raadgivere bliver bestemt, at Stilstanden skal vare indtil næste Aars Pints, da skal Kong Valdemar ogsaa give Kong Magnus og Hertuginden samt deres Hjelpere, navnlig Hertugerne af Stettin, Greverne Henrik, Claus og Gerhard af Holsten, og Benedict af Alefeld Sikkerhed derfor, hvorimod K.Magnus ej skal fordre de lovede Breve udleverede saa længe, samt at Ludvig af Brandenburg skal være Forlover, hvilket imidlertid paa hans Vegne indestaaes for af Marsk Frederik v. Lochen og Benekin Wulf. Dette Brev er i Dipl. Sv. antaget at være en af de Overeenskomster, som ifølge Stilstandsbrevet af 1ste Sept. skulde sluttes enten i Roeskilde eller i Helsingør, især siden der tales om en Forlængelse af Stilstanden til næste Aars Pints, om hvilken Forlængelse Detmar udtrykkeligt beretter; og menes da Biskop i Sven og Decan Jacob at have været de tvende af de i Brevet af 1ste Sept. bestemte Underhandlere for Kong Valdemar, medens de to andre ej nævnes, og kun antydes ved „etc.“ Dette kunde visselig synes at have meget for sig, men der er dog en Omstændighed, som stiller sig derimod, nemlig at Grev Gerhard af Holsten, som ellers ikke plejer at kaldes Greve førend efter en Dag mellem 30te Sept. og 13de Octbr. 1342, men kun domicellus, her allerede fører Grevetitel. Med Hensyn hertil er da ogsaa No. 3606, der indeholder en ny Fredsslutning mellem Kongerne, og 3607, hvorved Valdemar lover til næste Pints at afgive de oftere omtalte Breve beseglede, henførte til Dagthingningen i Vordingborg d. 25de Novbr.; men saa meget er vist,
