Imidlertid var Krigen mellem Grev Gerhards Sønner paa den ene og Kong Valdemar tilligemed Lübeckerne paa den anden Side allerede paa en vis Maade atter udbrudt. Hertug Valdemar havde den 23de Juni maattet fornye Byttecontracten med Grev Gerhards Sønner, hvorved disse fik det meste af Sønderjylland og i Stedet skulde indløse det meste af Nørrejylland, men som de holstenske Herrer fremdeles havde inde. De jydske Adelsmænd og Bønder havde nu forsøgt paa egen Haand at fordrive Holsterne, og belejrede Skanderborg under Anførsel af Nils Ebbessøn. Grev Henrik ilede med Undsetningstropper fra Fyn, og anrettede et stort Nederlag paa dem; blandt andre faldt Nils Ebbessøn selv (2den Novbr. 1340)[1]. Siden forsøgte Jyderne at indtage Kolding, men ogsaa her kom Henrik til Hjelp, og herjede nu Jylland paa det forferdeligste (1341). Formodentlig meente de holstenske Herrer, at de tydske Stæder begunstigede Jyderne, thi i denne Tid heder det, at da de efter Grev Gerhards Død var uden Tvang og Styrelse, gjorde de Kjøbmændene stor Skade baade til Lands og Vands. Dette har vel især bestaaet deri, at de opbragte de Skibe fra Stæderne, der bragte Tilførsel til Jylland. Ligeledes overfaldt Grevens Sønner Hertug Valdemar, da han i Februar 1341 var paa Jagt paa Errø, og holdt ham fangen i Nyborg hele to Aar[2], vistnok, som man let kan skjønne, fordi de mistænkte ham for hemmeligt at begunstige sin Svoger og Jyderne; de sigtede ham endog ligefrem for at have staaet i Ledtog med Grev Gerhards Drabsmænd. Formodentlig var det vel og for at svekke Kong Valdemars Magt og gjøre ham Fortred, at Grev Gerhards Sønner nu slap hans Broder Otto ud af sit Fangenskab. Men han var ikke længer nogen farlig Medbejler, da han i det langvarige Fangenskab havde lidt Skade paa Forstanden[3]: han blev først bragt til sin Frænde, Johan af Werle, og lod sig siden optage i den tydske Orden. Kong Valdemar, der alene ventede paa en Lejlighed til at kunne udføre sin Hovedplan, at sette sig i Besiddelse af de faste
- ↑ Saaledes Detmar, der maa ansees for den paalideligste Kilde, andre henføre dette Slag til 1342.
- ↑ Detmar, S. 249. Det berettes, saavidt vides, ikke andensteds, uden hos Corner, der har benyttet Detmar. Om Dateringen er rigtig idet Brev, som Valdemar ifølge Suhm XIII. 57 skal have udstedt i Ribe d. 24de April 1342, tør vel være uvist.
- ↑ Detmar, S. 260. Han udtrykker sig saaledes: In der tyd leten greve Hinric unde greve Nicolaus van Holsten uter vangnisse los iuncheren Otten, des koninghes broder van Denemarken Woldemeres. Man sprak, dat he were dorde worden in der vangnissce.
staa de belovede Breve udleverede; og i 3607, som her er henført til Nov. 1341, men maa tilhøre 1346, lover Valdemar endelig at udlevere dem til næste Aars Pints.
