Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/277

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
259
1332–1340. Tydskerne i Norge.

men de vilde intet modtage, hvori ikke ogsaa de øvrige var indbegrebne, og saaledes fik de intet, medens dog, som det heder, de øvrige Sendebud ærgrede sig over, at de fra Lübeck var i større Yndest ved Hoffet. Følgen heraf var sandsynligviis nogle voldsomme Optrin i Bergen, hvorom vi desverre savne ordentlige Efterretninger. Det heder kun i et Haandskrift af de islandske Annaler for 1332, at Bergen hjemsøgtes af en Ildebrand, i et andet, at Tydskerne opbrendte en stor Deel af Kjøbstaden Bergen[1]. Dette vekker visselig Forestillingen om, at de tydske Kjøbmænd have søgt at tage sig selv til Rette, eller paa andre Maader ved mere end almindelig Voldsomhed have lagt sin Harme for Dagen, saa at der er opstaaet Sammenstød mellem dem og Nordmændene, der endtes med den her nævnte Ulykke. Ogsaa i det følgende Aar skete der voldsomme Optrin: der tales om en Kamp i Bergen mellem Sutererne og Klerkerne (de Geistlige), hvorved to Klerker bleve dræbte[2]. Om nu end alt dette ikke stod i mindste Forbindelse med Spørsmaalet om Tydskernes Handelsrettigheder, saa seer man dog deraf, hvor bitter Stemningen maa have været mellem dem og Nordmændene, og til hvilke Voldsomheder den gav Anledning. Hvorledes denne Strid standsedes, og hvad der foretoges til Forebyggelse af lignende Optrin, vides ikke; men at Forholdet vedblev at være spendt, seer man deraf, at Lübeckerne i 1334 og 1335 klagede over, at deres Kjøbmænd, naar de lagde ind i norske Havne, plagedes med usedvanlige Told-Udpresninger og andre Tyngsler og Forurettelser, og bønfaldt Kongen om, at han vilde lade det forebygge for Fremtiden. Hertil svarede Kongen fra Stockholm den 4de Mai 1335, at han ikke kunde give dem nogen Beskeed derpaa, førend han, hvad der om kort Tid vilde skee, personligen kom til Landet, hvorhen han da bad dem at sende ham Bild eller Breve med en Fremstilling af Sagen, forat han kunde høre sine egne Mænds Svar herpaa; fandt han da, at disse havde gaaet for vidt, skulde han visselig lade rette derpaa[3]. Man kan neppe tvivle paa, at Lübeckerne have efterkommet Op-

  1. Den første, kortere, Notits findes i de fleste, den anden i Brudstykket No. 423.
  2. Hole-Annalerne. Her nævnes ogsaa nogle andre Begivenheder i Bergen, om hvilke det ej er ret klart, hvorvidt de vedkomme den ovenomhandlede Tildragelse. Den hele Notits lyder saa: Hjadande (Hjarande?) heed en Mand, som dræbte en Mand i Grid Dagen for Thomasmesse, just som Julegriden var sat, i Korskirkegaarden i Bergen, han blev halshuggen Thorlaksmesse. En anden Mand dræbte sig selv, og de gik begge igjen; deraf døde tre Mænd. Kamp mellem Klerker og Suterer; to Klerker dræbte.
  3. Lübecks Urkundenbuch, T. II, No. 415. Aarstallet mangler, der staar kun: „Scriptum Stockholmis, in crastino Inventionis sanctæ crucis“ Nu kunde dette visselig alene for Tidens Skyld, naar ingen andre Hensyn gjorde sig