Denne siden er korrekturlest
257
1332–1340. Tydskerne i Norge.
at da Margrete, en Datter af Ridderen Hr. Peter i Ædø, egtede en Tidemann af Lübeck uden at spørge sine Frænder til Raads, anlagde hendes Frænder paa hendes Systre Aasas og Ingebjørgs Vegne Sag mod hende og fik en Dom af Hauk Erlendssøn, stadfestet af Drottseten med Raadet, hvorved Bestyrelsen og Indtægterne af det Jordegods, der kunde tilkomme hende efter Forældrene, skulde tilfalde hendes to andre Systre. Siden, efter Faderens Død, indgik den ene af disse, Aasa, det nysnævnte Forliig, hvorved hun tilstod Tidemann og Margrete alt hvad der af dennes Arvepart var tildømt hende, hvorimod Tidemann og Margrete maatte til Aasas Fordeel gjøre fuldkomment Afkald paa det øvrige[1]. Hvis alle de i den Tid udstedte Skifte- og Kjøbe-Breve havde
- ↑ Dipl. Norv. II. 172. Om denne Hr. Peter af Ædø ((Ædø paa Nordmøre?) meldes ellers intet i andre Breve, med mindre han skulde forekomme under et andet Navn, hvilket ikke godt lader sig afgjøre, naar ej andre bestemmende Omstændigheder komme til. Snarest skulde man gjette paa, at han var den samme som Hr. Peter paa Eid (Petr á Eiði), der forekommer mellem 1290 og 1308, og som af os tidligere er omtalt (s. o. IV. 2. S. 297, 304, 355, 384); thi vel maa dette „Eid“, som han kaldes efter, nærmest antages at være hans Odelsgaard Eid i Stryn paa Nordfjord, men han havde og en Gaard ved Navn Eid paa Nordmøre (Munkelivsbog S. 57), jfr. ovf. IV. 2. S.217, Not. 1, der maaskee i hiint Document, udstedt efter hans Død, kunde være forvexlet med Ædø; merkeligt er det ogsaa, at Peter paa Eid i 1296 var med at stille Borgen for de i Anledning af Tiendeskatten bannsatte Tydskeres Tilstedebliven (s. o. IV. 1. 584), og at en af disse heed Tidemann Lübeck (Dipl. N. I. 122, III. 37); thi at denne var en eldre Frænde af hiin Tidemann af Lübeck, der egtede Margrete Petersdatter, kan neppe betvivles, og da Peter af Eid ej vel kunde have anden Grund til at borge for ham, end at han kjendte ham og maaskee lejede Huus til ham, vilde dette lettest kunne forklare os Anledningen til, at den yngre Tidemann, som da vel og bar vanket i Huset, kunde blive kjendt med Margrete og fortolke hende. Men er Peter af Ædø og Peter af Eid een og samme Person, da bliver og Peters Frue, Christina Ivarsdatter, den samme „fornemme, med Kongen beslægtede, Dame, øster i Viken“, til hvem Peter af Eid friede 1295 og fik af Kongen et Anbefalingsbrev, forfattet af Laurentius, der senere blev Biskop paa Island s. o. IV. 304). Tiden passer idetmindste aldeles nøjagtigt. – Peter af Ædø og Christina Ivarsdatter havde ifølge Brevet af 1329 tre Døttre, Jomfru Aasa, som da endnu var ugift, den føromtalte Margrete, Tidemanns Hustru, og Fru Ingebjørg, der saaledes ogsaa maa have været gift med en Ridder, og vistnok er den samme „Fru Ingebjørg Petersdatter paa Huustad“, der nævnes i sildigere Breve, thi Huustad nævnes ogsaa i Brevet af 1329 som det Sted, hvor Tidemann og Margrete skulde faa en Deel af deres Arv udbetalt. Paa Jomfru Aasas Vegne mødte ved Forliget i Bergen 1329, hendes Moder Fru Christina tilligemed Hr. Finn Agmundssøn. Da Finns yngre Broder heed Ivar, og den anden Søn hyppigt plejede at opkaldes efter Morfaderen, bliver det heraf sandsynligt, at Christina var en Syster af Finns og Ivars Moder. Forresten maa Tidemann af Lübeck ogsaa være kommen til nogen Verdighed, siden hans Hustru to Gange i Brevet kaldes „Fru Mar-
