i Vardberg, og at han under denne Omflakken, maaskee og allerede om Vaaren 1340, tænkte paa at indrette sig saaledes, kan sees deraf, at der i Mai enten 1340 eller 1341 skete en formelig Overleverelse af alt det kongelige Løsøre og Bohave, der fandtes paa Baagahuus Slot, til en vis Ingemar Ragnvaldssøn (uvist om Svensk eller Nordmand), der sees at have varet en af Kongens højtbetroede Mænd, hvad saadanne Regnskabssager angik; og Hensigten hermed kan neppe have været nogen anden end den, at det nu skulde flyttes til Vardberg[1]. I Oslo lader det til, at der samtidigt har været afholdt en lignende Forretning[2], hvoraf man næsten maa slutte, at Sigurd Hafthorssøn nu havde tilbagegivet Akershuus, hvor Oslos Fehirdsle paa denne Tid havde sit Sæde. Ja endog til Bergen er det ikke usandsynligt at denne Foranstaltning har været udstrakt[3]. Man kan ellers nok strede rimeligt, at han nu gjerne for det første ønskede at opholde sig saa meget som muligt i Nærheden af Skaane for desbedre at kunne iagttage de merkelige Begivenheder, der nu forefaldt i Danmark, om hvilke der strax nedenfor vil blive Tale, og desto lettere at kunne skride ind, om det skulde behøves; ja han havde vel endog helst seet, at han kunde tage
- ↑ Brevet herom findes i Dipl. Norv. III. 202 og Dipl. Sv. 3484. Da der allernederst er bortrevet et lidet Stykke af Brevet, (som opbevares i det svenske Rigsarchiv), kan man ikke med Sikkerhed bestemme Aarstallet, thi efter MCCCXL er der netop en Lacune, hvor der muligtviis kunde have staaet Imo, IIdo, IIItio o. s. v. Imidlertid kan man være temmelig sikker paa, at det i alle Fald ikke er yngre end Midten af 1342, efter hvilken vi finde Kongen bosat paa Vardberg; og den Omstændighed, at der ved Midien af 1340 (see nedenfor) paabødes en lignende Forretning i Bergen, gjør det rimeligst at gjette paa 1341, saamegetmere som Dateringen, Fredag efter Korsmesse om Vaaren, da passer bedst, eftersom dette bliver næste Dag, 4de Mai; i 1340 vilde det heller ikke passe saa ilde, da det her bliver 5te Mai; men for 1342 vilde det være usandsynligt, da Dagen her vilde blive 10de Mai, Dagen efter Christi Himmelfartsdag, som man aldrig vilde have betegnet anderledes end „crastino ascensionis domini“. At dette merkelige Regnskab, hvortil vi i det Følgende ville komme tilbage, ikke er et simpelt Aarsregnskab, men vedkommer en lang Rekke af Aar og saaledes antyder, at noget af større Vigtighed var paa Ferde, sees deraf, at der handles om Foræringer, som Kongen havde gjort i fin Umyndighedstid, saaledes f. Ex. en Bog til Cantsleren (senere Erkebiskop Paal) og en Bog om Hertug Frederik (en af de ved hans Mormoder foranstaltede Oversettelser af franske Ridderromaner) til „Erling Drottsete“. Endvidere seer man af Bohavet og af de forefundne Bager, hvoriblandt tiere svenske Lovbøger, at Kongen her maa have hast sit Bibliothek, altsaa været mere hjemme til Gaards, end paa mange andre Steder.
- ↑ See Brudstykker i Dipl. Norv. V. 196.
- ↑ Herom see nedenfor, S. 250.
i Skeninge (3624), 19de–25de Fedt. i Sandsjø eller Gaarvide (3627–3630), 3die Marts i Jønkøping (3631) og endelig 9de Juni paa Vardberg (3647).
