Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/258

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
240
Magnus Erikssøn.

med Kronens Indtægter, og gjorde dette paa den mest vilkaarlige Maade, der hindrede ordentlig Regnskabsførsel; ligeledes sees det, at han fremdeles forbeholdt sig selv, ogsaa udenfor Rigets Grændser, at afgjøre Landsvistssager og formodentlig andre lignende Anliggender, hvortil kongeligt Brev og Segl udfordredes[1]. Det var altsaa kun halve Forholdsregler, som endnu var trufne; Kongen var aabenbart altfor skinsyg paa sin Magt, til at han kunde bringe det over sit Hjerte at gjøre noget klekkeligt. Det lader til, at han har forespejlet Rigsraadet Muligheden af, at han selv snart kom til Landet[2], men det var neppe hans alvorlige Hensigt, tvertimod syntes han nu at have haft noget i Sinde, der vilde gjøre hans Ophold inden Norges Grændser endnu sjeldnere end hidtil, og hvis han virkelig gjorde et Besøg i Oslo ved Paasketider, som det ovenfor er omtalt, da synes det næsten, som om det alene har været for at ordne et og andet med Hensyn til hvad han nu havde fore. Dette var hverken mere eller mindre end at forlægge sin vestlige Hovedresidens fra Baagahuus, hvor den hidtil en Tidlang havde været, til Vardberg. Thi fra nu af finde vi ikke paa lang Tid noget Brev af Kong Magnus, dateret enten fra Baagahuus eller Lindholmen, men derimod for det meste, naar han var paa de Kanter, fra Vardberg. I de første Par Aar ville vi vistnok see, at han har flakket meget om og deelt sin Tid mellem Skaane og den østlige Deel af Sverige, hvor vi oftest finde ham i Stockholm eller i Kalmar (her synes han navnlig at have tilbragt Iøsten 1341 og Begyndelsen af Vintren 1341–42), og i al denne Tid lader det til, at han kun engang har været ved Elven eller i Halland[3]; men sidenefter finde vi ham en Tidlang næsten stadigt

  1. See f. Ex. Biskop Haakons Brev til Kongen af 1ste Marts 1340 (Samll. V. 147), hvor han takker ham, fordi han havde skjenket en Mand Landsvist, for hvilken Biskopen, Enkedronningen og Gunnar tidligere havde indlagt Forbøn (Samll. V. 142).
  2. Se Biskop Haakons nysnævnte Brev af 1ste Marts 1340, hvor han udtrykker sig saaledes: „Vi bede Eder lade denne Sag mellem Biskopen og Provsten bero saalænge, indtil Gud vil, at I selv kommer til Landet eller forordner Mænd, som kunne undersøge den“.
  3. Vi finde Magnus saaledes, som allerede nævnt, i Telge d. 16de Marts 1340, i Stockholm den 14de Marts og 6te Mai; den 22de Mai var han paa et Sted kaldet Holla (Dipl. Sv. 3491), aabenbart maa Vejen til Skaane, hvor vi finde ham sidst i Juni og først i Juli, som det nedenfor vil sees; fra 8de Sept. til 21de October see vi ham atter i Stockholm (Dipl. Sv. 3513, 3518, 3523), 7de Novbr. i Valdby, uvist hvor (3526), 2den og 3die Jan. 1341 i Skaane, see nedenfor, 28de Jan. til 15de April i eller ved Stockholm (3539, 3540, 3561); 21de Juni paa Skokloster (3578), 22de Juni i Sigtuna (3579), 28de Juni i Stockholm (3581), 28de August i Kalmar (3593), Bare Novbr. sammesteds (3611), 18de Jan. 1342, fremdeles i Kalmar (3616), 13de Febr.