lovende at godkjende alt hvad der saaledes blev anordnet til Rigets Gavn og Nytte[1]. Vistnok var hine Anliggender temmelig specielle; det var nemlig, som det heder, kun Landets Myntvæsen og Reparationer paa Tunsbergshuus og Vargøhuus Slotte, men Kongens Tilsagn synes dog ogsaa at antyde en noget større Almindelighed, og det er ej usandsynligt, at den egentlige Fuldmagt til Erkebiskopen kun særskilt har udhævet de her nævnte Sager som de vigtigste, medens det har været overdraget ham og Rigsraadet overhoved at raade Bod paa, hvad der maatte trænge til Forbedring. Hermed stemmer det ogsaa, at Kongen maaskee for en kort Tid har betroet sin Klerk Paal Styrkaarssøn Rigsseglet; idetmindste beseglede denne i Oslo d. 23de April et i Kongens Navn udstedt Brev, hvorved Kongens Nærværelse ikke udtrykkeligt omtales, medens det derimod er vist, at Kongen var i Stockholm baade den 25de Marts og 6te Mai, saa at det ikke er meget sandsynligt, at han i Mellemtiden skulde have gjort en Skyndereise til Oslo, uden det maaskee skulde have været i Anledning af nogle særegne Foranstaltninger, hvorom der strax nedenfor vil blive handlet[2]. Paa en vis Maade var altsaa nu Erkebiskopen – hvad der ogsaa stemmede bedst med den nedarvede Folkemening i Norge – sat i Spidsen for Rigsstyrelsen, og derved haabede vel Kongen, at Gemytterne nogenledes vilde blive beroligede. Men i Virkeligheden var der dog ikke saa stort bevendt med den hele Foranstaltning. Erkebiskopens og Raadets Hænder var altfor meget bundne, især derved, at Kongen forbeholdt sig selv den endelige Afgjørelse af alt hvad de maatte bestemme, saa at dette følgelig kun blev midlertidigt; desuden seer man af Yttringer i senere Breve fra Biskop Haakon, der paa sit Sted skulle blive omtalte, at Kongen fremdeles havde forbeholdt sig selv at skalte og valte
- ↑ See Biskop Haakons Brev til Erling af 11te Febr. 1340. At de Breve fra Kongen, som her omtales, indeholdende den ovennævnte Bemyndigelse, maa være skrevne i Løbet af Januar, sees deraf, at Biskopen i sit Brev af 19de Januar endnu ikke veed noget derom, thi var de skrevne og afsendte for den 1ste Januar, vilde de vel til hiin Tid have været indløbne. Hvor Kongen ved Afsendelsen opholdt sig, vides ikke; kun sees det af Dipl. Sv. 3443, at han den 16de Marts var i Telge (Sødertelge) i Sødermanland. Den rimeligste Antagelse er derfor, at han har tilbragt Julen i Skaane og selv haft Brevene med paa fin Reise nordover for at sende dem videre fra Lindholmen eller Ljodhuus, som han maaskee paa Reisen har berørt.
- ↑ Brevet af 23de April (Dipl. N. I. 266) er et Forbud mod, at fremmede Kjøbmænd og andre, der indlade Ved i Follo, sejle bort uden at have erlagt Told til Mariekirken; der staar „Sira Paal Styrkaarssøn vor Klerk indseglede og skrev“, med Udeladelse af det sedvanlige „oss sjálfum hjáverandum“. Kongens Nærværelse i Stockholm d. 19de og 25de Marts sees af de ovenfor nævnte Breve af disse Dage; at han med det svenske Raad var i Stockholm d. 6te Mai, sees af Dipl. Sv. 3485, 3486.
