Danmark[1]; men ikke desto mindre synes han dog heel uforsvarligt og letsindigt at have draget afsted uden at give de Herrer, der imidlertid var undervejs, betimeligt Varsel derom, saa at de kunde spare sig den overflødige Reise. Thi Erkebiskopen og Biskop Haakon ankom den 24de August, efterat have haft Modvind og haarde Storme at kæmpe med, til Udhavne syd paa Agder, Erkebiskopen nemlig til Seløerne strax vestenfor Lindesnes og Biskopen til Ulvøsund ved Indløbet til Kvaasefjorden. Her blev de liggende i nogle Dage vejrfaste; imidlertid maa de vel allerede have tænkt lig Muligheden af, at nye Bestemmelser kunde være trufne, thi efterat have modtaget Brev fra Erkebiskopen den 28de August sendte Biskop Haakon endnu samme Dag Bud og Brev, formodentlig over Land, til Hr. Erling, der rimeligviis opholdt sig i Tunsberg, for af ham at faa vide, hvad han havde hørt østenfra, og om de skulde søge ind til Tunsberg, faa snart de kunde komme videre, eller sejle udenom, det vil sige lige til Elven[2]. Han synes altsaa at have tænkt sig Muligheden af at faa Svar fra Erling, inden de drog videre, eller og har han bestemt en Havn længer østerpaa, hvor Budet skulde møde ham. Hvorledes nu end dette forholder sig, saa maa han faa Dage efter have faaet Bud fra Erling om, at det bestemte Møde ej vilde finde Sted, og at det ikke var Umagen verd for ham at drage til Elven, thi allerede den 21de September kom han til Bergen og maa saaledes have vendt om i de første Dage af denne Maaned. Undervejs skrev han den 9de September, fra Laagøerne, et Brev til Kongen, hvori han udtrykkeligt gjorde denne opmerksom paa, at han trods sin svagelige Helbred havde efterfulgt hans Befaling og begivet sig paa Reisen: han var vel for høflig til at gjøre Kongen nogen Bebrejdelse, ja nævnte ikke engang noget om, hvad der havde bevæget ham til at gjøre Vendereise, idet han vel forudsatte dette som bekjendt; men Sagen selv maatte vel indeholde en Bebrejdelse nok[3]. Erling havde, som man af senere Breve erfarer, bedet ham om, siden han nu engang var kommen saa langt, at sejle ind
- ↑ Saaledes de islandske Annaler (rigtignok kun Membranfragmentet), med Tillæg: „thi der var Uenighed mellem Kongen og Danerne“. Ved Danerne forstaaes da vel her Jens Offessøns Tilhængere.
- ↑ Om alt dette see Biskop Haakons Brev af 28de August 1339, Samll. V. 140.
- ↑ Samll. V. 141. Hvilke Øer der menes med disse Laagøer (í Lágom) er vanskeligt at bestemme med Sikkerhed. Der findes en „Laagø“ lige ved Algerøen paa Vestsiden af Stor-Soteren (Sartor), en anden omtrent een Miils Vej nordligere, men det synes ej at kunne have været nogen af disse, deels fordi de ligge for nordligt, til at Biskopen skulde have lagt Vejen om dem, deels fordi de ere Bergen saa nær, at han ikke kan tænkes at have brugt 12 Dage mellem dem og Bergen, hvor han ankom den 21de, see Samll. V. 142.
