som det strax nedenfor nærmere skal omhandles, blev tagen til Naade igjen baade af Kongen og Biskop Hallvard: en Act) der ligeledes synes at vidne om en eller anden større Højtidelighed af det Slags, hvorved Amnestier plejede at meddeles[1]. Endvidere see vi, som det allerede er berørt, at Dronningen og hendes Hofdamer fulgte med, og af Breve, som Biskop Haakon skrev til forskjellige Venner efter Hjemkomsten til Bergen, faar man ligeledes det Indtryk, at der under dette Høvdingemøde gik ualmindeligt festligt til, ligesom man seer, at Kongen derhos udstedte en heel Deel Beskyttelsesbreve, ogsaa et af Kroningsfesternes sedvanlige Attributer. Endelig er ogsaa Tiden ikke uden Betydning. Thi da de forsamlede Herrer ej synes at være komne tilstede førend efter den 15de August, Mariemesse fyrre, og der saaledes ej vel kan være Tale om denne Dag, maa Kroningen, hvis den overhoved fandt Sted, være skeet paa Bartholomæusdagen d. 24de August, der tillige var Søndag; denne vilde da maaskee netop have været Aarsdagen for Kongens Hyldning, og saaledes med Flid valgt af ham. En Sandsynlighed for, at Kongen i 1337 d. 24de August blev kronet for Norge i Oslo, er altsaa unegteligt tilstede; men nærmere kan man heller ikke komme denne Sag, hvis ikke nye, hidtil ukjendte, Kilder, der maatte oplyse det, herefter skulde dukke op. Men saa meget indsees let, at hvis denne Højtidelighed fandt Sted, da maa den have været Hovedøjemedet med det hele Høvdingemøde, og have gaaet forud for alle andre Forhandlinger.
Dette være nu da som det vil. Men vist er det, at Ulf Saxessøn blev af Kongen tagen fuldkommen til Naade, ja vandt endog, som det synes, i ikke ringe Grad hans Yndest. Hvor han havde været i de tre forløbne Aar, og hvorledes det gik til, at han kom tilbage, vides ikke. Hvad man veed med Sikkerhed er, at han ogsaa maatte forlige sig med Biskop Hallvard af Hamar og lade sig løse af ham fra den Excommunication, hvori han ipso facto var falden formedelst den Deel, han for tre Aar siden havde taget i Biskopens Anholdelse. Det lader til, at uagtet Sigurd Hafthorssøn havde været Hovedmanden herved, maa dog Ulf Saxessøns Deeltagelse i Foretagendet have haft noget mere graverende
- ↑ Jon Hafthorssøn kaldes i Biskop Haakons Brev til Bjarne Erlingssøn af 3die November 1337 „Hr. Jon“, hvilket altsaa viser, at han da var Ridder. Han maa saaledes have været ophøjet til Ridder for den Tid, og da maatte man først tænke paa Kongens Bryllup; men efter hvad der ovenfor er viist, kan man neppe engang antage, at Kongen gjorde nogen til Ridder førend efter sin Kroning i Juli 1336: der er saaledes for Jons Ophøjelse neppe nogen anden Tid tilbage at gjette paa, end den, hvori Mødet holdtes 1337. Om Ulf Saxessøn gjelder det samme. Han nævnes allerførst som „Hr. Ulf“ i Biskop Haakons Brev af 20de December, Smll. V. S. 106, altsaa fandt heller ikke hans Ophøjelse Sted om Julen 1337.
