som Tidsaanden og de bestaaende Forhold maa have udøvet paa Magnus, at han ved samme Forordning tilstod alle sine Raadgivere (Rigsraader) saavelsom alle Riddere, deres Hustruer og Børn, evindelig Frihed for alle kongelige Skatter, Døttrene indtil de giftedes, og Sønnerne til de bleve myndige, og siden efter den Stilling de selv maatte opnaa[1]. Denne Indrømmelse skete visselig ikke med hans gode Vilje, thi alle disse Friheder havde allerede betydeligt formindsket Kronens Indtægter, og truede at formindske den end mere, idet Stormændene ideligt kjøbte nyt Jordegods, der nu ogsaa blev skattefrit, uden at der her, som i Norge, var fastsat et vist Maximum, ud over hvilket Skattefriheden ophørte. Kongen søgte vel, dreven af Nøden, at indskrænke dette Uvæsen, men gjorde sig derved kun forhadt af de Store, der ej vilde lade sig det ringeste afkorte i sine Privilegier. I Midten af Februar var Kongen kommen tilbage til Stockholm[2], og allerede lidet over en Maaned derefter maatte han lade udgaa et Brev til Uppsalas Beboere, hvorved han forbød de næringsdrivende Borgere i Byen at unddrage sig deres retmæssige Skattepligt under den Forevending, at de beboede Frelsegods, erhvervet af Kirken eller af Riddere[3].
I hele denne Tid, formodentlig lige fra sit Ophold ved Gøtaelven eller nærmere den norske Grændse, havde Kongen selv haft det norske Rigssegl hos sig og udstedt Breve vedkommende Norge, der bleve skrevne af en norsk Klerk (tvende saadanne, nemlig Paal Styrkaarssøn og Ivar Audunssøn, sees at have ledsaget ham og forrettet denne Tjeneste), og beseglede i hans Nærværelse. Saaledes erfare vi, at han, som nys anført, d. 8de Januar 1335 befandt sig i Strengnes og altsaa havde begyndt sin Eriksgate, alene deraf, at han den Dag her lod udgaa en Befaling til alle dem, der var Kirken i Bergen og dens Biskop noget skyldige, af gammel eller ny Gjeld, om at betale det inden en Maaned efter at Befalingen var forkyndt. Dette Brev er skrevet af Ivar Audunssøn. Den 16de Juni udgav han, ligeledes fra Stockholm, et Brev, hvorved han tog den uppsalske Erkebiskops og Kirkes Gods i Jemteland, navnlig Laxefisket i Ravunde og Fors Sogn, i sin Beskyttelse; dette Brev er skrevet af Paal Styrkaarssøn[4]. Formodentlig maa Kongen da i Be-
- ↑ Dipl. Sv. 3106.
- ↑ See Brev af 15de Febr. 1333. Dipl. Sv. 3115. Den 7de Febr. var han rimeligviis i Vesteraas, eftersom vi da finde flere Stormænd, nemlig Karl Neskonungssøn, Anund Sture, Sigge Magnussøn og Gøtstav Arnvidssøn, der samlede.
- ↑ Dipl. Sv. 3126. Den Tanke ligger her nær, at ofte Proformasalg have været indgaaede for at frelse et eller andet Jordstykke.
- ↑ Dipl. Sv. 3148. Brevet er skrevet paa norsk og udferdiget som norsk Brev under det store norske Rigssegl, fordi Jemteland var en Deel af Norge.
