denne her fandt stort Tilløb hos Indbyggerne, kunde dog ikke hans i Hast samlede Tropper holde Stand mod de krigsvante Holstenere; den 7de October kom det til et Slag paa Tappe Hede ved Viborg, hvor Otto efter en haard Kamp blev overvunden, fangen, og bragt til Greven, der lod ham sette i sikker Forvaring, først paa Segeberg, siden paa Rendsborg[1]. Herved maatte da ogsaa en Steen være lettet af Kong Magnus’s Hjerte, og det var vel derfor at vi i November atter finde ham i Stockholm[2], hvor han synes at have tilbragt Julen, for strax derpaa, efter de svenske Kongers Skik, at ride sin Eriksgate[3], hvilken med Regjeringstiltrædelsen nøje forbundne Act han endnu ikke havde faaet udført. Denne Ferd gik altid i en stor Kreds fra Upland til Sødermanland og videre til Østergøtland, Vestergøtland, Nærike, Vestmanland og atter tilbage til Upland. Saaledes finde vi Kongen allerede den 8de Januar i Strengnes[4], og den 28de, altsaa efterat have gjennemreist Østergøtland, i Skara i Vestergøtland, hvor han denne Dag udgav en Forordning, hvilken, uagtet den egentlig alene vedkommer Landskabet, dog er af største Interesse baade i almindeligt culturhistorisk Henseende, og fordi vi deri har et talende Beviis paa den gode Aand, som idetmindste endnu besjælede den unge Konge; i den sidste Artikel bestemte han nemlig „Gud og Jomfru Maria til Ære, og sin Faders og Farbroders Sjæl til Ro og Naade“, nu som Ret og Lov, at „alt Mandkjøn eller Kvindekjøn, som i Vestergøtlands eller Værends Lagsaga fødtes af christen Mand eller Kone, aldrig maa være Træl eller Ambaatt eller bære dette Navn, thi saaledes som Gud befriede os fra Hedendommen, saaledes har han og dem befriet, og Kongen med ham“. Dette viser, at Trældommen endnu ej var ophørt i Sverige, medens der vel neppe i de sidste 80 Aar havde været Træle i Norge. Om det nu alene var i Vestergøtland og Værend, at der endnu fandtes Træle, saaat Forordningen kun behøvede at udstedes for disse Landskaber, eller om Kongen ogsaa paa sin Rundreise har udgivet lignende for de øvrige, vides ikke; men af det Sindelag, der udtaler sig i Bestemmelsen, kan man slutte, at han ej har undladt det, hvis det behøvedes, og man kan saaledes vel fra denne Tid datere Trælevæsenets Ophør i Sverige. Derimod vidner det og om det Tryk,
- ↑ Detmar, S. 237. Man seer heraf, at Greven selv ej var tilstede ved Slaget.
- ↑ See Brev af 12te Nov. 1334, Dipl. Sv. 3091.
- ↑ Chron. i Scr. R. Sv. I. S. 28, jfr. Indledn. til Forordningen fra Skara.
- ↑ Dipl. N. II. 210. IV. 216. Det er at merke, at dette Brev ved en Feiltagelse findes paa to Steder i Diplomatariet, og første Gang urigtigt dateret 15de, istedetfor 8de Januar (Søndag efter Epiphania).
