Det er forhen nævnt, at Kong Magnus om Vaaren 1334 udnævnte Ridderen Gregorius Magnussøn til fin Drottsete i Sverige, altsaa et Tegn paa, at han idetmindste for nogen Tid ej selv kunde beskjeftige sig med de løbende Regjeringssager. Vi erfare og, at han kort efter over Axevalle, hvor han opholdt sig den 20de og 21de Mai[1], begav sig til Gøtaelven, hvor vi den 24de finde ham paa Lindholmens Slot tilligemed flere af hans anseede Mænd[2]. Siden hører man paa flere Maaneder ikke det mindste til ham, medens Gregorius Magnussøn i hans Navn afgjorde flere Sager, f. Ex. et Forliig med Biskopen i Aabo, der afsluttedes d. 4de September, og hvorover Brevet vel er udstedt i Kongens Navn og under hans Segl, men saaledes at man tydeligt kan see, at Forliget alene er sluttet mellem Biskopen og Drottseten i Overvær af Finlands Høvedsmand Karl Neskonungssøn og Befalingsmanden paa Viborg Slot Peter Jonssøn[3]. Heller ikke lader det til, at Kongen har været i Norge, hvor tvertimod, som ovenmeldt, Hr. Ivar Agmundssøn paa denne Tid som Drottsete forestod Regjeringen. Det er derfor højst sandsynligt, at han enten har været paa Lindholmen, eller i Halland, eller og nede i Skaane, deels for at ordne et og andet angaaende Indløsningen, der endnu forvoldte ham usigeligt Besvær, deels ogsaa for noget nærmere at iagttage de Begivenheder, som der nu forefaldt. En ny Fejde var nemlig i Begreb med at udbryde, idet Kong Christophers eldste Søn Otto, der efter sit tidligere Fangenskab var bleven løsladt ved Forliget i 1331, rustede sig paa Laaland for siden at drage over til Jylland og om muligt frarive Grev Gerhard dette Landskab og selv lade sig hylde som Konge, hvorimod ogsaa Greven forberedede sig paa at forsvare sig mod ham[4]. Udfaldet af denne Kamp kunde ej være Magnus ligegyldigt, thi han havde al Grund til at vente, at hvis det lykkedes Otto at fordrive Gerhard fra Jylland og erhverve Kongehylding, vilde han ikke hvile, førend han ogsaa havde tilbagevundet det danske Riges øvrige Dele, saaledes og Skaane. Men uagtet Grev Gerhard ej var istand til at hindre Otto fra at komme til Jylland, og
- ↑ Dipl. Sv. 3063, 3064.
- ↑ Dipl. Sv. 3066, jfr. 3067.
- ↑ Dipl. Sv. 3083. Stedet angives ej her, men det maa sikkert have været enten i Finland eller etsteds i det østlige Sverige.
- ↑ Saaledes see vi i et Prov, som han og Eckard von Brockdorp den 30te Juni 1334 under Fæmø (formodentlig Fænø i Midelfarsund) tilskrev Lübecks Raad til deres Beroligelse med Hensyn til de stedfindende Udrustninger, at det Søtog, som de var i Begreb med at foretage, ej gjaldt Lübeck eller dens Borgere, men skete alene til Forsvar mod Junker Otto. Lüb. Urk. B. II. 1. No. 586. Hensigten maa altsaa have været at stenge Overgangen til Jylland for Otto, hvilket dog ej lykkedes.
