ført, og Erling tilligemed Hafthorssønnerne have formodentlig i Følge med Hr. Ivar begivet sig til Baagahuus for at indfinde sig hos Kongen, der omtrent paa samme Tid havde forladt Stockholm, efter ogsaa her at have udnævnt en ny Drottsete, Hr. Gregorius Magnussøn[1], og over Axevalle begivet sig til Lindholmen, hvor han indtraf mellem den 20de og 24de Mai[2]. Her, eller maaskee paa det ikke langt derfra liggende Baagahuus, er det da, at hine Herrer bleve tagne til Naade. At deres Forseelse betragtedes som fuldkommen Landraadesag, sees deraf, at der var Tale om Liv og Ejendom. Efter Annalernes Ord benaadede Kongen dem aldeles, og man finder heller ikke andensteds noget yttret om at de maatte bøde; dette skyldtes vel mest deres Frændskab med Kongehuset, og Erlings Fortjenester, men vel og for en Deel Ivar Agmundssøns Forbøn. Sigurd Hafthorssøn havde ligeledes saa betimeligt tilbagegivet Biskop Hallvard det ham fratagne Slot, og godtgjort ham den lidte Skade, at Pave Johannes den 22de allerede den 25de Juni 1334 kunde bemyndige Biskop Hallvard til at løse Sigurd og hans Medskyldige af det Kirkens Bann, hvori de ved saadan Forgribelse paa Biskopens Person var falden, dog saaledes, at han ogsaa paalagde dem en passelig Pønitens. At Tilgivelsen fra Kongens Side maa have været oprigtig og fuldstændig, viser sig ogsaa deraf, at Jon Hafthorssøn tre Aar efter allerede var ophøjet til Ridder. Men hvorfor Ulf Saxessøn forlod Landet, om det var af Trodsighed, fordi han ikke vilde ydmyge sig, eller fordi Kongen fornemmelig var ham gram, vides ikke. Efter Beretningens Ord maa vi antage, at han blev lyst utlæg. Men ogsaa han blev efter faa Aars Forløb atter ganske tagen til Naade, som det i det følgende skal vises[3].
Det er saaledes umiskjendeligt, at Kongen, eller den Fraction af
- ↑ Kong Magnus var, som sagt, i Stockholm endnu d. 29de April, men den 20de og 21de Mai sinde vi ham paa Nyhnus, d. e. Axevalle Slot (Dipl. Sv. 3063, 3064). Han maa altsaa i Mellemtiden have forladt Stockholm. Nu see vi, at Hr. Gregorius, der endnu d. 9de April kun kaldes nobilis (3049), d. 6te Mai kaldes „Drottsete“, altsaa maa han imellem disse Dage have faaet sin Udnævnelse, og da Grunden hertil vel var den, at Kongen ønskede at have ham til at repræsentere hans Person i hans Fraværelse, maa samme Udnævnelse settes i umiddelbar Forbindelse med Kongens Reise.
- ↑ DipL Sv. 3066.
- ↑ De isl. Annaler omtale vel denne Feides Ende under samme Aar, 1333, hvortil de henføre Begyndelsen, men heraf følger ikke at begge Dele høre til eet og samme Aar. Det er en almindelig Skik, i slige Annaler, helst saa lidet nøjagtige som de fleste islandske ved disse Tider, og navnlig dem, der handle udførligere om nærværende Opstand, at berette Udfaldet af en Begivenhed under samme Aar, hvor denne omtales, om det end hører til et følgende.
