Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
160
Magnus Erikssøn.

mod, ihvorvel han var altfor klog og forsigtig til at tage Parti, synes dog at have haft mest tilovers for Erling og hans Venner, og derfor heldet til deres Side: derpaa tyde hans senere Breve.

Hvor lenge denne Tilstand varede, kan ej med Bestemthed siges, ligesaalidet som der nævnes et Ord om, hvad Resultatet var af de Raadslagninger, som Ivar Agmundssøn, efter hvad der ovenfor er oplyst, maa have haft med de andre Høvdinger og maaskee Biskoperne samt den pavelige Nuncius, medens Kongen fremdeles holdt sig paa Skelduvik i Østergøtland, uden, som det synes, at lade høre fra sig. Omsider kom han før Juul til Baagahuus, men om det var alene for at holde Juul og Lystighed her, eller efter Opfordring af Høvdingerne, nævnes ikke. Det sidste bliver dog rimeligst at antage, da det erfares, at han, fremdeles trykket af Besværligheden ved at opdrive Penge til Indløsningssummen for Skaane, havde aftalt et nyt Møde med de svenske Biskoper, eller maaskee en heel Rigsforsamling i Ørebro til de første Dage af Februar[1], for at søge yderligere Pengehjelp. Thi hvis han ikke havde haft saa vigtige Anliggender at rette i Norge, vilde han vel have tilbragt den hele Tid i Sverige, uden at umage sig med den lange Reise til og fra Baagahuus. Uagtet man nu ikke veed noget om Kong Magnus’s Besøg paa Baagahuus om Julen 1333–1334 uden af en Bekræftelse, han anden Juledag udstedte paa den svenske Stad Jønkøpings Privilegier[2], saa finder man dog Tegn til, at han der maa have truffet overordentlige Foranstaltninger til at fjerne den truende Fare. Vi see nemlig d. 1ste Mai 1334, medens Kongen var i eller nær ved Stockholm[3], et Brev udstedt i hans Navn fra Tunsberg, beseglet af Hr. Haakon Agmundssøn i Biskop Salomons Nærværelse, og i September derefter ved et Raadsmøde i Nidaroos, medens Kongen fremdeles opholdt sig i Sverige, Hr. Ivar Agmundssøn føre Titel af „Kongens Drottsete i Norge“, hvilket paa denne Tid, som vi have seet, omtrent var eenstydende med „Rigsforstander“[4]. Altsaa er det klart nok, at Kongen, der af de an-

  1. See Kongens Brev fra Ørebro af 9de Febr. 1334, hvor han med Samtykke af Erkebiskopen, tre Biskoper, to Biskopsfuldmægtige, og flere Prælater, laaner 1000 Mk. Sølv af Sveriges Geistlighed til Hjelp ved at udfrie de i tydsk Fangenskab værende Gisler for Skaanes Indløsningssum. (Dipl. Sv. 3031). Ogsaa Petrus Gervasii, som allerede var kommen til Skaane, blev af Kongen anmodet om at komme did; han siger vel ikke udtrykkeligt Stedet, men det kan ej være noget andet, begav sig 20de Januar fra Skaane, var 19de Febr. i Vadstena (Dipl. Sv. 3041, 3053), og den 5te Marts tilbage i Lund.
  2. Dipl. Sv. 3018–20.
  3. Den 29de April var Kongen nemlig i Stockholm, hvor han og var tilligemed sin Moder d. 4de Marts (Dipl. Sv. 3041, 3053).
  4. Dipl. Norv. II. 205 og III. 179. Brevene selv, hvorom mere sidenefter, ere