Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/177

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
159
1333. Erling, Hafthorssønnerne o. fl. mod Kongen.

gaarden i Oslo. Og Navnet „Hroar“ er da aabenbart kun fejlskrevet istedetfor „Hr. Joan“ d. e. Hr. Jon Hafthorssøn[1].

Undersøge vi nu fremdeles, hvo andre der kan have taget Parti med de Misfornøjede, stode vi først og fremst paa Hr. Guthorm Kolbjørnssøn, der stod saa heftigt paa hans Side under Striden med Biskop Audfinn i 1328. Vi finde ham i Tunsberg hele Tiden, fra 12te October til midt i December[2], altsaa netop paa den Tid, da hine, hvis vor ovenfor fremsatte Antagelse er rigtig, maa have haft Tunsberghuus inde; havde han ikke holdt med dem, vilde han vel have forladt Staden. Desuden er hans Nærværelse i Tunsberg d. 12te October netop bekjendt af et Document, hvorved han tilligemed et Par andre Mænd bevidnede Rigtigheden af en Copi af det Gavebrev, hvorved Fehirden Svein Klerk for tre Aar siden havde skjenket Hr. Erling Vidkunnssøn det betydelige Jordegods, om hvilket der ovenfor er talt. Altsaa optræder Guthorm som en Ven af Erling. Erling var paa den Tid ikke selv tilstede i Tunsberg,.men opholdt sig i Sogn netop paa den omspurte Gaard Hvaal, og fik sig den Deel overdragen af Sigrid Sveinsdatter, som hendes Fader havde skjenket ham[3]. Denne Iver for at sikkre sig den omtvistede Ejendom, der netop nu aabenbarer sig hos Erling, er ej uden Betydning, og kunde nok vidne om, at han følte sig indviklet i et voveligt Foretagende. Under hans Fraværelse fra Tunsberg har maaskee endog Guthorm selv haft Borgen rinder sin Varetægt, skjønt der vel ellers var nok af dem, hvem man med Sikkerhed kunde betroe dette Hverv. En anden anseet Mand paa de Kanter, der ogsaa sandsynligviis holdt med ham, var den nysnævnte Stig Haakonssøn, Sysselmand i Skien efter sin nys afdøde Fader Hr. Haakon Thoressøn, og Brodersøn af Erling[4]. Af Biskoperne have vi seet, at idetmindste Salomon og Hallvard maa have hørt til dette kongelige Parti, og det samme var vel og Tilfeldet med Biskopen af Stavanger. Biskop Haakon i Bergen deri-

  1. Naar der nemlig oprindelig stod hrioa (ɔ: herra ioann, kunde det let af en skjødesløs Afskriver læses som hroa’ eller hroar. Vel var Søn Hafthorssøn paa den Tid neppe Ridder, men han kunde være blevet det, da Notitsen blev nedskreven; desuden var han af saa fornem Æt, at Annalisten kunde antage ham for berettiget til Herretitel.
  2. Dipl. Norv. I. 224, 226.
  3. Dipl. Norv. I. 225.
  4. At Stig Haakonssøn stod i nøje Venskabsforbindelse med Erling, sees deraf, at efter hans Død gav Erling Jordegods i Sandehered til Mariekirken i Tunsberg som Sjælehjelp for ham (Biskop Eysteins Jordebog). Som Søn af Haakon Thoressøn, hvilket ogsaa Sammenligning mellem ham og Farfaderen Hr. Thores Vaaben vidner (Samll. t. d. n. F. og Spr. H. IV. S. 131, jfr. Tab. IV. f. 286, 287) var Stig Systersøn af Hr. Erling. Stig synes og at have deeltaget i Opstanden 1333, s. nedf.