Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/168

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
150
Magnus Erikssøn.

forsamledes ogsaa til den bestemte Tid, formodentlig endnu under Knut Drottsetes og Erkebiskopens Præsidium, og da vi af den under hans Navn her udstedte Erkjendelse, dateret 16de Januar 1333, erfare, at Prælaterne til Hjelp ved hiin Indløsning bevilgede ham Halvdelen af alle de svenske Kirkers Tiende som Laan, at tilbagebetale til næste Aar, maa man formode at ogsaa Lægmændene have grebet sig an, og tilstaaet ham en overordentlig Hjelp, især da vi finde at Udbetalinger nu herefter virkelig har fundet Sted[1]. Det er ikke usandsynligt, at det svenske Folk, eller idetmindste Adelen, har følt sin Nationalforfængelighed smigret ved denne Rigets store Tilvext, ej at tale om Skaanes Vigtighed for Sverige i strategiske Henseender, og at de derfor her med Iver have gjort alt hvad de kunde for at understøtte Foretagendet: ellers kan man neppe antage, at Kongen vilde have undladt, personligt at være tilstede ved Høvdingemøde. Men paa den Tid, dette holdtes, var han endnu i Norge, formodentlig i Oslo, og kom ej til Baagahuus førend efter Mødets Ophør eller mod Slutningen af Januar[2]. I Begyndelsen af Februar derimod drog han, som det synes, til Ljodhuus[3], og vi høre nu intet fra ham førend vi i Juni Maaned fandt ham paa Lindholmen, en liden Ø ved den sydlige eller svenske Deel af Hisingen (ligeoverfor det nuværende Gøteborg), som vi ogsaa tidligere have haft Anledning til at omtale, men hvor der nu fandtes et Slot, hvor vi see at Kongen herefter oftere opholdt sig[4]. Her paa Lindholmen var ej alene hans Moder,

  1. Brevet No. 561 i Lübeck Urkundenb. II. dat. 25de Mai 1333, indeholder nemlig en Erkjendelse fra Johannes Hassendorp at have modtaget i Eggard v. Brockdorps Navn (s. o. S. 144) af Lübecks Raad de 3017 Mk. brendt Sølv, som Kong Magnus ved Ridderne Gisle Elinessøn og Karl Neskonungssøn havde ladet nedlegge hos samme Raad.
  2. S. o. S. 141.
  3. Nemlig forsaavidt man kan antage, hvad der vel og i sig selv er det rigtigste, at det var i Ljodhuus, hvor Petrus Gervasii sagde Kongen Farvel. Man skulde dog af Brevet No. 562 i Lüb. Urk. B., udstedt i Kongens Navn og dateret Stockholm 7de Juni, formode at Kongen da var i Stockholm; men P. Gervasii Regnskabsbog viser, at da denne den 8de Juni begav sig til Lindholmen, var Kongen og hans Moder allerede ankomne did. Forøvrigt er det muligt, at Brevet, der mangler Datum, er i Lüb. Urk. B. henført til et urigtigt Aar. Brevet indeholder nemlig en Skrivelse til Raadet i Lübeck om at tillade de Holster, hvilke han endnu var forpligtet til at lade Penge udbetale i denne Stad, uhindret komme der og modtage Pengene, uagtet der var opstaaet Strid mellem Staten og enkelte af Holsterne. Dette synes at have bevæget Udgiveren til at henføre Brevet til samme Aar, som det nys citerede Qvitteringsbrev af 25de Mai 1333; men vi vide jo, at der skete langt sildigere Udbetalinger, og Ordet „endnu“ (adhuc) i Brevet synes snarere at vidne om, at dette var en af de sidste.
  4. Dette Lindholmens Slot maa ej forvexles med det nys ovenfor omtalte, i Skaane.