men ogsaa hele det svenske Raad tilstede[1], og uagtet vi ikke vide andet af hvad der skete paa dette Møde, end at et allerede tidligere med Biskopen af Linkøping indledet Bytte af Visingsø Slot m. m. med dennes Gaard Skelduvik i Østergøtland nu blev endeligt afgjort, kan der dog ej være nogen Tvivl om, at vigtige Forhandlinger have været plejede her, og at der navnlig maa have været truffet Bestemmelser angaaende Skaane og de Anliggender, som dermed stod i Forbindelse. Thi kort efter tog Kongen Skaane i formelig Besiddelse. Allerede den 10de Juli finde vi ham i Helsingborg[2], saaat det altsaa er tydeligt, at de Hindringer nu vare bortryddede, som stillede sig imod Besiddelsestagelsen, og at navnlig Helsingborgs Slot maa have været fuldkommen indløst. Den 12te Juli var han i Lund[3], og her, som i Helsingborg, see vi at han lod udgaa allehaande Beskjermelsesbreve: et Tegn paa, at han nu optraadte i Egenskab af retmessig Landsherre, og formodentlig paa en eller anden Festdag har modtaget Indbyggernes formelige Hylding. Men da han, formodentlig i Begyndelsen af August, atter forlod Skaane, synes han at have taget Vejen ind i det indre af Sverige; den 22de August var han i Ørebro, den 20de Septbr. i Stockholm, den 29de i Sigtuna, og lige fra 29de October til 6te Decbr. paa sin nys erhvervede, ovenfor nævnte Gaard Skelduvik, i Østergøtland[4]: ej førend den 26de Decbr. finde vi ham atter paa Baagahuus[5]. Under denne lange Fraværelse finde vi ikke et eneste i hans Navn udstedt Brev vedkommende de norske Anliggender, og der er saaledes al Grund til at antage, at han, optagen som han var med Skaanes Udløsning og de svenske Sager, aldeles ikke bar bekymret sig derom, og at dette har vakt Uvilje i Norge, hvor Forfatningen nu engang var saadan, at en Konge, naar han først havde overtaget Regjeringen, ikke godt kunde undværes i Landet, som den, til hvis afgjørende Autoritet man hvert Øjeblik trængte, uden at Regjeringsforretningerne og hele Statslivet mere eller mindre gik i Staa.
Hvad der i vore Optegnelser fra hine Dage meldes om de Bevæ-
- ↑ Dipl. Sv. 2992.
- ↑ Dipl. Sv. 2994
- ↑ Sammesteds 2996. Saavel her, som i Brevet fra Helsingborg, staar der umiddelbart efter Dateringen „in præsentia nostra“, et Tegn paa, at Kongen her har været personligt tilstede.
- ↑ Dipl. Sv. 3001, 3003, 3004, 3007, 3010, 3015. Her findes ingensteds Ordene „in præsentia nostra“ anbragt, og det kunde synes tvivlsomt, hvorvidt Kongen selv var tilstede ved disse Breves Affattelse. Dog maa han idetmindste have været paa Skelduvik, da der ej er nogen rimelig Grund til at Drottseten eller Raadet skulde have holdt til der paa hans Vegne.
- ↑ Dipl. Sv. 3018–3020.
Lindholmen (Lindesholmen) ved Hisingen nævnes i Kong Haakon Haakonssøns Historie, s. o. IV. 2 S. 93. 97.
