Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/166

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
148
Magnus Erikssøn.

Pallium ham overgivet; den for ham udfærdigede Tilladelse til at reise hjem og tiltræde sit nye Embede er dateret den 20de Decbr. 1333[1]. Han kom saaledes ikke hjem førend hen i 1334[2].

Efterat Cantsler-Embedet saaledes ved Paal Baardssøns Ophøjelse til Erkebiskop var blevet ledigt, blev det, som vel de fleste allerede forudsaa, for det første slet ikke besat, men Kongen tog selv Seglet til sig, og lod Beseglingen af sine Breve forrette, som det heder, i sin Nærværelse, uden engang i Almindelighed at angive ved hvem. Brevene slutte sedvanligviis kun saaledes: „dette Brev blev gjort i N N (Oslo, Tunsberg, Baagahuus e. a. d.) og indseglet medens vi selv var tilstede (oss sjálfum hjáverandum); N N skrev det[3]; og den Secretær eller Klerk, som her sedvanligviis forekommer, er en Paal Styrkaarssøn, ogsaa simpelthen kaldet Paal Klerk, der optræder i denne Egenskab allerede ved 1328, og vedbliver deri til 1340, kun en eller anden Gang afløst af en Ivar Audunssøn, senere af en Halldor Agmundssøn. En eneste Gang (i 1334) finde vi at Kongen har ladet Hr. Haakon Agmundssøn besegle[4], og den sandsynlige Anledning hertil vil nedenfor (S. 160) blive omtalt; en anden Gang, den sidste, hvor Paal Styrkaarssøn nævnes, nemlig 23de April 1340, heder det at han baade indseglede og skrev[5]. Og dog stod heller ikke Provst-Embedet ved Mariekirken i Oslo den hele Tid ubesat, thi som Provst ved Mariekirken i Oslo nævnes første Gang i Septbr. 1337[6] en Hr. Erling Gullessøn, forhen Chorsbroder ved Kirken. Muligt at Embedet da først blev besat, siden Erling endnu i April 1334 kaldes slet og ret Chorsbroder[7] og ingen anden Provst i Mel-

  1. Regest. Comm. Joh. XXII. an. 18 p. 2 ep. 886.
  2. Dette bevidnes ogsaa i Annalerne.
  3. Saaledes f. Ex. Brev af 8de Januar 1335, udstedt i Strengnes (Dipl. N. II. 210, IV. 216) innsiglat oss sjalfum hjáverandum, Ívarr Auðunarsun ritaði; af 17de Juni 1336, og 8de September 1336, det første udstedt paa Baagahuus, det andet i Stockholm (Dipl. N. V. 114 og I. 241): innsiglal oss s. hjàverandum; Páll Styrkárssun ritaði; af 10de Marts 1338, udstedt fra Tunsberg (Dipl. N. II. 227) og af 23de Aug. 1338, udstedt fra Baagahuus (Dipl. N. III. 199): innsigl. oss s. hjáverandum: Halldórr Ögmundarsun ritaði.
  4. Dipl. N. II. 205, dat. Tunsberg 1ste Mai 1334, her heder det: herra Hákon Ögmundarsun innsiglaði, Páll klerkr ritaði.
  5. Dipl. N. I. 266.
  6. Dipl. N. II. 224. Hr. Erling nævnes og i det nysanførte Brev af 23de mat. 1340.
  7. Dipl. N. III. 176. Hvad Tid Erling udnævntes til Provst, kan man ej med Bestemthed erfare: men af den Omstændighed at Kongen udtrykkeligt omtaler ham i Brevet af 1337, der er et Bekræftelsesbrev paa Mariekirkens Rettigheder, medens han derimod ej nævnes i det føromtalte Brev af 8de Septbr.