sler og som velstuderet Canonist, samt endelig Kongens varme Anbefaling, hvilken han ej kan have manglet, naar det paa den Maade betroedes ham at benytte Rigsseglet og Kongens Navn, da er det indlysende, at Valget maatte falde paa ham. Da Chorsbrødrene vare komne sammen til Valget, besluttede de at gaa frem, som det heder, ved Compromis, idet de overdroge til trende af sin Midte, Paal Paalssøn, Svein Erikssøn og Haakon Eysteinssøn, at samle Stemmerne og erklære den for valgt, hvilken „den større og forstandigere Deel af Capitlet befandtes at have stemt paa“ (quem invenirent a maiori et saniori parte Capituli nominatmn[1]). Det befandtes da, at alle eensstemmigt havde valgt Paal, og den nysnævnte Chorsbroder Svein erklærede ham saaledes for retmessigt valgt, hvilket Valg ogsaa strax efter blev behørigt forkyndt for Geistligheden og Folket. Paal modtog, som det forstaar sig, strax Valget, og reiste derefter tilligemed Deputerede fra Capitlet, der overbragte Valgbrevet, ned til Avignon for at faa den pavelige Bekræftelse og Indvielse. Om han paa Vejen indfandt sig hos Kongen, vides ikke med Vished, da man nu intet hører til ham i Norge førend i det følgende Aar, men det er rimeligt, deels fordi Kongerne nu engang betragtede saadant som en Høflighed, over hvis Tilsidesettelse de følte sig stødte, deels fordi han vel altid før sin Afsked maatte aflevere Seglet og nedlegge sit Cantsler-Embede, deels endelig fordi hans Vej rimeligviis faldt over Oslo og de Egne, hvor Kongen paa den Tid befandt sig. Da han og de Deputerede vare ankomne til Curien, udnævnte Paven efter Skik og Brug to Cardinaler til at granske Valget, og da de erklærede det gyldigt, bekræftede Paven det ved sin Bulle, dateret Avignon den 16de November 1333, idet han og under samme Dag udferdigede de sedvanlige Følge- og Anbefalingsskrivelser til Capitlet, Stadens og Diøcesens Geistlighed og øvrige Indbyggere, Lydbiskoperne, og Kongen. Paals Ophold ved Curien var altsaa temmelig langvarigt[2]. Hans Indvielse, der skete af Cardinalbiskop Anibaldi af Frascati, synes at have fundet Sted den 15de Decbr., og maa have været dobbelt, da han hidtil kun indehavde Diaconat-Graden, og saaledes først maatte indvies til Prest, førend han kunde indvies til Biskop[3]. Ved samme Lejlighed blev vel
- ↑ Saaledes staar der i det pavelige Bekræftelselsbrev: vi støde her raa den samme Talemaade, som oftere forekommer, hvor der er Tale om Stemmegivning, som om ej alene Stemmernes Tal, men og deres Vegt skulde regnes. Dog har dette Tillæg om „de forstandigere Stemmer“ neppe noget at betyde.
- ↑ Alt dette angaaende Valget erfares af Pavens Bekræftelsesbrev, i Regesta comm. Johann. XXII. an. 18. part. 2. ep. 14.
- ↑ Han kaldes i Bekræftelsesbrevet „utriusque juris professor, in diaconatus ordine constitutus“ Om Indvielsesdagen, see Keysers Kirkeh. II. S. 244.
