at have begaaet Majestætsforbrydelse imod ham, og uagtet Henrik af St. Clair, kongelig Befalingsmand i Katanes, øjeblikkeligt havde fordret ham udleveret, havde de dog tvertimod hiin Forliigsartikel vegret sig derved, hvorfor han egentlig allerede kunde fordre den omtalte Bod af 10000 Mk. Sølv. Men i den Anledning tilkjendegav han dem, at han ønskede at faa et bestemt Svar i aabent Brev fra dem, hvoraf han kunde see, om de havde gjort det paa egen Haand eller efter deres Konges Befaling. Endvidere, skrev han, havde han af troverdige Folks næsten dagligt indkommende Klager hørt, at de ej alene paa nysnevnte Maade havde krænket Tractaterne, men at de og viste sig ubillige mod de skotske Undersaatter, der boede paa Orknø, idet de plagede dem med idelige Udpresninger og andre Forurettelser, og han kunde ikke tilbageholde sin Forundring over, at de saaledes viiste sig venligere mod Kongens Fjender, der egentlig ej skulde have Lov til at opholde sig hos dem, end mod hans troe Undersaatter, tvertimod al naturlig og menneskelig Ret. Hvad Svar Sysselmændene gav, vides ikke, men at Brevet er blevet sendt lige til Norge, seer man deraf, at en Afskrift, det eneste Middel, hvorved det er blevet vedligeholdt til vore Dage, findes i den oftere omtalte bergenske Copibog[1]. Man savner fra denne Tid Efterretninger om Begivenhederne paa Orknøerne. Man veed ikke eengang, naar den oftere omtalte Jarl af Orknø og Katanes, Magnus, den sidste af Angus-Ætten, døde; vi vide kun, at han levede endnu i 1320[2], og erfare af et Par Breve, at hans Hustru Katharina var Enke i Aaret 1329. Hun optræder her nemlig som handlende paa egen Haand, og kalder sig „Grevinde“ (kuncteis, d. e. countess) i Orknøerne og Katanes[3]. Disse Breve oplyse forøvrigt, hvad der allerede ovenfor er omtalt, at Drottsetens Hustru, Fru Elin, hendes Broder, Hr. Haakon Thoressøn, og hendes Syster, Fru Christina, Hr. Anders Bjarnessøns Enke, ikke havde arvet saa lidet Jordegods paa Orknøerne, hvilket nu Drottseten altsammen, – efterat have faaet sig Haakons og Christinas
- ↑ Brevet, dateret Culan (nu Cullen i Banffshire) d. 4de August 1331, findes nemlig i Barthol. E. S. 31, hvorfor det er aftrykt i Dipl. Norv. V. 68.
- ↑ Brev i Barthol. E. 134.
- ↑ Dipl. Norv. II. 168, 170. I det første, dat. Kirkevaag 24de Marts 1329, et Brev fra Grevinden til Drottseten, melder hun ham, at hun af hans Fuldmegtig Hr. Sigurd Jodgeirssøn har kjøbt det Jordegods, de tre Syskende ejede, men kun paa visse Vilkaar vilde modtage mindeligt Forliig med Hensigt til en Gjeld, som Haakon og Christine vare ham skyldige. I det andet Brev, dat. 4de April 1329, erklærer Grevinden, at hun kjøbte det omtalte Gods, som opregnes med Prisen for hver enkelt Gaard; de laa, som man heraf seer, alle i Ragnvaldsø.
