offentlig Charakter, der indkom til hende, betragtedes vel derfor, især naar de vare af nogen Vigtighed, som vedkommende Biskopsstolen. Maaskee har hun og selv ønsket Tractaten optagen i Copibogen, for at den ikke skulde gaa tabt, især da hun vel og siden maatte erfare, at Kong Edward ej vilde erkjende den, ja at Lord Carlisle endog maatte biede med Livet, fordi han havde vovet at slutte den mod Kongens udtrykkelige Forbud[1]. Endog hendes Datter, Enkehertuginde Ingeborg i Sverige, der, som det synes, henlevede sin meste Tid paa sin Livgedring, Øland og kaldte sig „Hertuginde af Øland“, eller „af Sverige og Øland“, synes ikke ganske at have været uden Forbindelse med Moderens Fedreland, Skotland, thi endnu i Aaret 1340 havde hun en Tjener eller Ven, hvis Navn Nigel Duncam noksom viser, at han var en Slotte[2]. Orknøernes Nærhed ved Skotland og Jarlens besynderlige Stilling som norsk og skotsk Vasall paa een Gang gav stundom Anledning til enkelte forbigaaende Ubehageligheder, saaledes som vi allerede i det foregaaende have seet. En saadan fandt ogsaa Sted i 1321, altsaa førend endnu Erling Vidkunnssøn var bleven Rigsforstander, som vi erfare af et Brev fra Kong Robert til de kongelige Sysselmænd paa Orknø af 4de August s. Aar. I dette Brev erindrede han først om de mange og forskjellige Overeenskomster, der tidligere havde været sluttede mellem Norges og Skotlands Konger, og allersidst mellem ham og Kong Haakon, hvorved det og var blevet bestemt, under en Straf af 10000 Mk., for den Overtrædende, at ingen maatte modtage den andens Fjende i sit Rige uden naar der var Haab om at et Forliig kunde komme istand[3], men skete dette ikke inden et Aar, skulde han strax udvises. Ikkedestomindre, skriver han, havde hine Sysselmænd nys inden sin Syssel paa Orknø modtaget hans Fjende Alexander Brun, der var overbeviist om
- ↑ See herom Fordun XII. 4, og Brevene fra disse Aar i Rymeri foedera.
- ↑ Dipl. Sv. 3477.
- ↑ Denne Bestemmelse findes ej i Tractaten af 29de Octb. 1312, hvorom ovenfor, see IV. 2. S. 572, men derimod i den oprindelige Fredstractat til Perth, af 1266, s. o. IV. 1. S. 457, og den gjelder ikke særskilt Modtagelsen af anden Parts Fjender, men Overtrædelse af Tractaten i Almindelighed.
154. I det første overlader Biskop Audfinn hende for alt det gode, hun havde beviist Bergens Biskoper og Kirke, et Steenhuus med Tilbehør nærved Biskopsgaarden til fuld Brugsret for Livstid. I det andet erkjender Biskop Audfinn at have faaet af hende en Gave af 300 gamle gode Mk., hvorfor han tildeels har indkjøbt Jordegods, og forpligter sig og sine Eftermænd til derfor at holde en Prest, som dagligen holder Messe for Jomfru Marias Alter i Mariekirken i Bergen. Af det føromtalte Brev af 18de April 1328 fra Audfinn til Hertuginde Ingeborg, Kongens Moder, (S. 103) sees ogsaa, at Biskopen har staaet i et nærmere Forhold til Enkedronningen. Biskop Haakon kalder hende i 1337 kun „min verdige Frue“ (Samll. V. 100, 142).
