Parter overdragne – solgte til Grevinden ved Hr. Sigurd Jodgeirssøn Lande, som han dertil havde befuldmegtiget, og som rimeligviis netop paa denne Tid var kongelig Sysselmand paa Øerne. Man erfarer tillige, at hun, og derfor rimeligviis Jarlerne i Almindelighed, holdt en Fuldmegtig i Bergen til at varetage deres Tarv i Norge. Da Magnus Jarl ikke efterlod sig Sønner, og Jarldømmet, som vi ville erfare, gik over til en af hans Dattersønner, der paa denne Tid neppe kan have været voxen, var der saaledes neppe nogen ordentlig Styrelse paa Øerne, og da vi derhos have seet at Biskopen førte et temmelig uordentligt Liv, er det ikke sandsynligt at Tilstanden der var videre god. Det er vel derfor et stort Spørgsmaal, om Kong Robert fik nogen Rede paa den af ham omklagede Sag før sin Død, der allerede indtraf i 1329, hvorefter ogsaa i Skotland Formynderregjering og Uroligheder indtraadte.
De faa Mænd, som under Formyndertiden spillede nogen mere fremtrædende politisk Rolle i Norge, have vi allerede i Beretningens Gang haft Lejlighed til at omtale. Fremst i Rækken stod, nærmest Biskoperne, vistnok begge Agmundssønnerne, af hvilke Ivar, som vi have seet, havde den vigtige Post at være Befalingsmand paa Baagahuus, og Finn, som tidligere havde ligget i Fejde med Drottseten, var i 1328 Sysselmand i Bergen, saaat han vel enten var bleven aldeles forliigt med ham, eller og skyldte Cantsleren denne Befordring. Om Lagmanden Guthorm Kolbjørnssøn, der i Raadet synes næsten at have været endnu ivrigere Modstander af Geistligheden end Drottseten selv, er der ovenfor talt. Til Hr. Hauk Erlendssøn, der under de tvende sidste Kongers Regjering var saa anseet, hører man under Formynderregjeringen kun lidet; man erfarer alene, at han ved 1322 atter var Gulathings Lagmand[1], men i 1330 sendtes ud til Island i Kongens Erende med nogle nye Breve, samt andre Hverv, og reiste i 1331 tilbage til Norge, hvor hiin da sandsynligviis forblev til sin Død, to Aar efter[2]. Men imidlertid havde hans Søn, Erlend Haukssøn, været Lagmand paa Island i 1318[3] og nævnes tillige i 1330 som Ridder og en af Øens mest anseede Mænd. Næst Drottseten var vel blandt Rigets Stormænd, der omtrent stod paa samme Alternativ, neppe nogen mere anseet og højbyrdig end hans Svoger Hr. Haakon Thoressøn, der gjennem sin Moder Fru Ingeborg Erlingsdatter var beslægtet med Hertug Skules Ætt, og derved med Kongehuset. Han var, som det tidligere er nævnt, Sysselmand i Skidusyssel ligesom sin Fader Hr. Thord, og Staden
