meget længe, sandsynligviis lige siden Bergen kom til nogen Velmagt, været Skik og Brug, at Gaard- og Huus-Ejerne bortlejede store Partier af deres Gaarde, navnlig hvad der laa nærmest Bryggen og indeholdt Pakbod-Rum, til de fremmede Kjøbmænd; ja Gaardene vare endog fordetmeste opførte med stadigt Hensyn dertil, saa at den Deel, der laa paa den nedre Side af Gaardspladsen, ved Bryggen, var bestemt til Udleje paa denne Maade, medens Ejeren, som det synes, forbeholdt sig selv til Beboelse, hvad der laa paa den øvre Side af Gaardspladsen, og vendte ud mod Øvrestrædet; derfor bære og, som bekjendt, de saakaldte Stuer ved Bryggen endnu tildeels Navn efter de Stormænd, som ejede eller havde opført dem i det 13de Aarhundrede, og fra hvis Arvinger de omsider kom over i Kjøbmændenes eget Eje. Lejen af disse Gaarde synes og at have udgjort om ej Hoved-Indtægten, saa dog en væsentlig Indtægt for Ejerne; de fleste var, som man af flere Antydninger kan slutte, overmaade store og indeholdt en Mængde Rum; mange var vel endog ligefrem byggede paa Speculation. Nu fulgte det af de almindelige Grundsetninger for Tiende-Ydelsen, at der af denne, som af al anden retmessig Indtægt, skulde betales Tiende, og den skal ogsaa en Tidlang have været betalt. Men hvad enten nu Huusejerne havde befundet, at den var for højt beregnet, og derfor vægret sig for at betale saa meget som Geistligheden fordrede, eller, hvad der næsten synes rimeligere, at Biskopen har udfundet, at den hidtil havde været sat for lav og derfor villet forhøje den, medens Huus-Ejerne vægrede sig ved at gaa ind herpaa, eller maaskee endog, at det hidtil virkelig for en Deel har lykkets endeel HuusEjere at unddrage sig den i det Væsentlige: saa meget er vist, at der om Høsten og Vinteren 1327–1328 herskede stort Røre om den Sag, og at Striden blev dreven til det Yderste. Og betegnende for Stridens Charakter er det tillige, at den, som det lader, tog sin Begyndelse med Fehirden i selve Kongsgaarden, den før omtalte Svein Sigurdssøn, ogsaa kaldet Svein Klerk, Drottsetens Ven, og sandsynligviis Paarørende. Denne Svein, skrev Audfinn siden til Erkebiskopen, havde allerede længe vægret sig ved at betale Tiende af sine Gaarde i Bergen, „skjønt den dog stedse havde været betalt og betaltes endnu af de bedste Mænd med god Greidskab og Kjærlighed uden Modsigelse“. Hvergang vi, sagde Biskopen, talte eller lod tale til ham om denne Sag; svarede han at han aldrig havde betalt og aldrig skulde betale Tiende af sine Gaarde. Da nu Biskopen beredede sig til at bruge de kirkelige Tvangsmidler imod ham, bragte han, som Audfinn udtrykker sig, hele Byen paa Ferde mod Biskopen og Kirken med stor Samblæst, og fik ogsaa Drottseten og Guthorm Lagmand til at tage Deel deri. Dette har da, som man seer, bestaaet deri, at han, beskyttet af Drottseten og Lag-
