Disse Stridigheder, hvis Begyndelse vi allerede have seet, blussede nemlig, at dømme efter de os opbevarede Data, just nu op igjen med megen Bitterhed, og antog en temmelig foruroligende Charakter. Hertil bidrog det vistnok meget, at Hoffet med Kongen og Drottseten – hvad man næsten med fuldkommen Sikkerhed kan antage – tilbragte den hele Tid lige fra Conciliets Ophør i September 1327 til sidst i Marts eller først i April 1328 i Bergen[1], hvor altsaa begge Hoved-Modstanderne, Drottseten og Biskop Audfinn, dagligt kunde iagttage hinandens Skridt, og hvor der følgelig ogsaa hver Dag var Anledning til heftige Ordvexlinger og Mundhuggerier, om ej ikke altid mellem dem selv, saa dog imellem deres Tilhængere. Det lader besynderligt, at Drottseten netop nu skulde velge at lade Regjeringens Sæde forblive saa længe i det afsidesliggende Bergen, da det kunde synes, som om Begivenhederne i Danmark og Sverige netop maatte opfordre ham og de øvrige Raadende til at holde sig disse Begivenheders Skueplads nærmere. Men det kan neppe betvivles, at de Foranstaltninger med Hensyn til Hertugindens Gods, hvorover Hertug Knut, som vi have seet, var saa misfornøjet, have staaet i den nøjeste Forbindelse med, ja maaskee endog været Hovedaarsag til dette forlængede Ophold af Hoffet i Bergen, thi dette Gods, som hun ved sit Giftermaal vel har fordret udleveret, da hun nu agtede at forlade Norge for stedse, og som Knut paastod at Regjeringen uretteligen havde berøvet ham og hans Hustru, sees netop fornemmelig at have ligget idet Bergenske, og temmelig vidtløftige Forhandlinger derom at have fundet Sted, der dog neppe ledede til noget for Knut gunstigt Resultat, da Godset ej førend efter Knuts Død blev tilbagegivet[2]. Frem-
- ↑ Beviserne herfor ligge tildeels i hvad der allerede lejlighedsviis er anført om Kongens og Hoffets Bevægelser. Vi finde Kongen og Hoffet i Bergen endnu hen i September 1327; – dernæst sees af Dipl. Norv. I. 191 at Lagmanden Guthorm Kolbjørnssøn var i Bergen d. 18de Novbr. s. A., et umiskjendeligt Tegn paa, at ogsaa Hoffet, hvortil han hørte, da maa have opholdt sig der; endelig sees det af Kongens Beskyttelsesbrev for Munkeliv Kloster, dateret 12te Marts 1328, at Kongen tilligemed Drottseten og Kantsleren endnu paa denne Dag befandt sig i Bergen (Munklivsb. S. 9) altsaa maa det ansees for utvivlsomt, at de havde tilbragt hele Vinteren der; til Oslo maa de være komne noget før den 13de April, eftersom det i de pavelige Nunciers Regnskabsbog udtrykkeligt siges, at Kongen da var i Oslo.
- ↑ Herom vidner det saavel ovenfor (S. 100) omtalte Brev fra Biskop Audfinn til Thorgeir Klerk af 26de Dec. 1328, som hiint tidligere (S. 91 Note 3) til Hertuginden af 18de April 1328, saa ubetydeligt dettes Indhold forøvrigt er. Det lyder saaledes: „Eders højtærede Herlighed maa vide, at vi og Thorgeir Tovessøn (ogsaa kaldet Thorgeir Klerk, bekjendt som Skriver af mange Kongebreve i Kong Haakons Tid) have talt til Dronningen Fru Isabella (Kong Eriks Enke) om en Bergens Kirke efterladt (det vil sige ved Testament eller Gave skjenket) Svende af Guld, og at hun samtykkende har svart os, at hun
