Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/120

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
102
Magnus Erikssøn.

52 £ 10 Sh. Sterling; til Erling Drottsete 206 Mk. norsk, som han næste Jonsmesse skulde udbetale med 30 £ 19 Sh. 6 Sterling, til Arnauld af Bosones fra Montpellier 200 Mk. norsk, at udbetale ligeledes i Bergen førstkommende Jonsmesse 30 £ Sterl., til Arne Chorsbroder i Nidaroos 20 Mk. S., at udbetale sammesteds og til samme Tid med 3 £ Sterl., til Hr. Olaf, Ridder i Bergen, 23 Mk. norsk, at udbetale samme Sted og til samme Tid med c. 3 £ St., til Raimund de Lamena af Montpellier, „Kongens Junker“ omtr. 1 £ St., og i Sacristiet ved Christkirken i Bergen 13 Mi. Sølv. I Sverige deponeredes ligeledes endeel Penge hos Provst Thiderik i Nerike, Biskopen i Skara og Hr. Anund Sture, hvilke alle skulde indbetales d. 1ste August 1329 til Thorkell Erkeprest i Oslo. Fra Totalsummen gik ogsaa henved 330 £ St., i Udgift til Reisen og andre Omkostninger, saae at den endelige Sum, der kom Kamret til Gode, blev, med Fradrag af disse, samt de øvrige Udgifter, omtrent 3300 £ St., hvoraf omtr. 550 deponeredes i Norge og Sverige, 1000 udbetaltes strax ved Nunciernes Ankomst til Avignon, og 265 ved Bertrand de Sueioliis; et Aars Tid senere indbetaltes ved Peter de Linariis, formodentlig af de deponerede og senere indkomne Penge, omtr. 200 £, men alt dette tilsammen udgjør neppe 1500 £ St., altsaa ej engang det Halve af hvad der oprindelig var oppeborget[1]. Til at inddrive det Øvrige, hvoraf intet kom ind til den bestemte Tid, maatte der da senere, som vi ville see, udskikkes et nyt Sendebud; men der er dog et stort Spørgsmaal, om Altsammen kom ind. I alle Fald vilde dette ikke være noget enestaaende Exempel paa at de pavelige Beskatninger hverken i sig selv vare saa tunge eller udsugende, eller skaffede Pavens Kasse de Fordele, man sedvanligviis forestiller sig.

Forøvrigt synes Nuncierne at have gaaet frem med meget Maadehold, og fornemmelig at have afholdt sig fra al nærgaaende Indblanding i Rigets verdslige Anliggender, ja endog i de skarpe Tvistigheder, der netop under deres Ophold i Norden herskede mellem Geistligheden, nemlig Biskop Audfinn, og Drottseten med Hofpartiet.

  1. Om Maaden, hvorpaa Pengene førtes fra Sted til andet, indeholder Regnskabsbogen flere ret merkelige Notitser. Om den Forsigtighed man maatte anvende for at undgaa Overfald i Sverige, er forhen talt. I Nidaroos, 24de April 1327, kjøbte Bernard to Kasser og noget groft Klæde, til Opbevaringen af Tiendepeningerne; med disse reiste han da siden til Bergen, hvor han, formodentlig ved Reisen til Stavanger, lod dem indsette til Forvaring i Erkebiskopsgaarden. Siden lod han dem (for 2 sh Sterling) bære over til Sacristiet i Christkirken. Derpaa kjøbte han for 1 Mk. norsk fem Dunke (lagenæ), hvor han lod de samme Penge nedlegge, til Afsendelse med Bertrand af Sueioliis. Med ham sendte han og 1 Mk. norsk i Kobber, for at Kæmereren derved kunde vide, hvor meget en norsk Mark vejede.