Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/99

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
85
1249. Freds- og Venſkabs-Underhandlinger med Sverige.

der var altſaa den daværende danſke Konge Eriks og Hertug Abels Syſkendebarn. Efter at have ſendt Geſandterne afſted, vendte Kongen tilbage til Tunsberg, hvor han gav ſine Mænd Hjemlov; ſiden drog han ind til Oslo for der at tilbringe Vinteren. Førend Erkebiſkoppen rejſte hjem til Throndhjem, indviede han tvende Biſkopper, nemlig Haakon til Biſkop i Oslo, efter den Vaaren forud afdøde Thorkell, og Herve til Biſkop i Orknøerne, efter den to Aar forud afdøde Jofrey. Om disſe kirkelige Begivenheder vil der nedenfor nærmere blive handlet. Geſandterne kom ikke tilbage førend øm Vinteren, men bragte den Beſked, at Jarlen havde fundet ſig meget ſmigret ved Giftermaals-Forſlaget, og at han fra den Tid af, da de rykkede frem med dette, „var meget lindere end før“, og ytrede at han gjerne vilde være Kong Haakons Ven. Han foreſlog ſelv en ny Sammenkomſt ved Elven næſte Sommer, hvor de perſonligt kunde tale nærmere med hinanden om denne Sag. Omtrent paa ſamme Tid, Geſandterne kom tilbage fra Sverige, var det at Kongen erfarede ſin Datter Cecilias og Svigerſøn Kong Haralds Undergang. Men Sorgen derover, og den fornyede, ja næſten fordoblede Agtpaagivenhed, han nu maatte ofre de ſyderøiſke Anliggender, afholdt ham dog ikke fra, med uforandret Iver og Kraft at drive paa den belejlige og fordeelagtige Afgjørelſe af de ſvenſke Affærer, der nu var ſat i Gang. Til Syderøerne affærdigede han, ſom vi have ſeet, Eogan af Argyll; ſelv udruſtede han om Vaaren en prægtig, talrig og ſterkt bemandet Flaade, for ret at kunne viſe ſig med Glands paa det foreſtaaende Møde, og give ſine Foreſtillinger det behørige Eftertryk. Selv ſtyrede han Olafsſuden; hans Søn Kong Haakon ſtyrede det ſmukke Skib „Dragen“, hvorom der allerede forhen er talt. I Følge med Kongen var ogſaa den tidligere omtalte Hr. Philip Laurentsſøn, den henrettede Holmger Knutsſøns Stiffader, der, forjaget fra Sverige af Kong Erik og Byrge Jarl, nu ſom Kong Haakons Frænde havde taget ſin Tilflugt til ham[1]. Det kunde ſynes noget underligt, at Kongen tog ham, der maatte være Byrge Jarl ſaa forhadt, med til den Sammenkomſt, han ſkulde have med denne, men maaſkee var det netop hans Henſigt, ved ſamme Lejlighed at faa ham forligt med Jarlen, og hans Landflygtighed ophævet. Det varede en lang Tid, førend

    Richiza ſtammer ſaaledes det ſiden i Danmark og Sverige ſaa hyppigt forekommende Navn Richiza, Regitze, Regisſe, Ritze, o. ſ. v.

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 266. Det er ovenfor nævnt, at denne Philip Laurentsſøn upaatvivleligt maa være den „Kongen kjære Frænde“, der var i Bergen blandt Vidnerne ved Fredstractaten med Lübeck den 6te October 1250; altſaa opholdt han ſig da endnu i Norge.