der var altsaa den daværende danske Konge Eriks og Hertug Abels Syskendebarn. Efter at have sendt Gesandterne afsted, vendte Kongen tilbage til Tunsberg, hvor han gav sine Mænd Hjemlov; siden drog han ind til Oslo for der at tilbringe Vinteren. Førend Erkebiskoppen rejste hjem til Throndhjem, indviede han tvende Biskopper, nemlig Haakon til Biskop i Oslo, efter den Vaaren forud afdøde Thorkell, og Herve til Biskop i Orknøerne, efter den to Aar forud afdøde Jofrey. Om disse kirkelige Begivenheder vil der nedenfor nærmere blive handlet. Gesandterne kom ikke tilbage førend øm Vinteren, men bragte den Besked, at Jarlen havde fundet sig meget smigret ved Giftermaals-Forslaget, og at han fra den Tid af, da de rykkede frem med dette, „var meget lindere end før“, og ytrede at han gjerne vilde være Kong Haakons Ven. Han foreslog selv en ny Sammenkomst ved Elven næste Sommer, hvor de personligt kunde tale nærmere med hinanden om denne Sag. Omtrent paa samme Tid, Gesandterne kom tilbage fra Sverige, var det at Kongen erfarede sin Datter Cecilias og Svigersøn Kong Haralds Undergang. Men Sorgen derover, og den fornyede, ja næsten fordoblede Agtpaagivenhed, han nu maatte ofre de syderøiske Anliggender, afholdt ham dog ikke fra, med uforandret Iver og Kraft at drive paa den belejlige og fordeelagtige Afgjørelse af de svenske Affærer, der nu var sat i Gang. Til Syderøerne affærdigede han, som vi have seet, Eogan af Argyll; selv udrustede han om Vaaren en prægtig, talrig og sterkt bemandet Flaade, for ret at kunne vise sig med Glands paa det forestaaende Møde, og give sine Forestillinger det behørige Eftertryk. Selv styrede han Olafssuden; hans Søn Kong Haakon styrede det smukke Skib „Dragen“, hvorom der allerede forhen er talt. I Følge med Kongen var ogsaa den tidligere omtalte Hr. Philip Laurentssøn, den henrettede Holmger Knutssøns Stiffader, der, forjaget fra Sverige af Kong Erik og Byrge Jarl, nu som Kong Haakons Frænde havde taget sin Tilflugt til ham[1]. Det kunde synes noget underligt, at Kongen tog ham, der maatte være Byrge Jarl saa forhadt, med til den Sammenkomst, han skulde have med denne, men maaskee var det netop hans Hensigt, ved samme Lejlighed at faa ham forligt med Jarlen, og hans Landflygtighed ophævet. Det varede en lang Tid, førend
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 266. Det er ovenfor nævnt, at denne Philip Laurentssøn upaatvivleligt maa være den „Kongen kjære Frænde“, der var i Bergen blandt Vidnerne ved Fredstractaten med Lübeck den 6te October 1250; altsaa opholdt han sig da endnu i Norge.
Richiza stammer saaledes det siden i Danmark og Sverige saa hyppigt forekommende Navn Richiza, Regitze, Regisse, Ritze, o. s. v.
