Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/100

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
86
Haakon Haakonsſøn.

man fik god Vind, men endelig kom man dog afſted, og nu gik det lige til Elven, hvor Kongen ret lod det være ſig magtpaaliggende, under Opſejlingen at udfolde al den Pragt, han kunde opbyde. Roningen ſelv blev ordnet ſaa, at den kunde tage ſig aller bedſt ud; alle Skibsprydelſer bleve anbragte, Skjold hængt ved Skjold langs Skibsbordene o. ſ. v. I ſit Kvad om Kong Haakon ſkildrer Sturla Thordsſøn Optoget med glimrende Farver. „Ledingen“, ſiger han, (d. e. Flaaden) ſtraalede af Guld, ſom om Ildbuer brandt over Fyrſtens Flaade; Skjoldmaanerne blinkede i tætte Rader over Skibsbordene; Guldet ſkinnede langvejs, og kappedes med ſelve Solen i Glands[1]“. Da Kongen kom til Kongehelle, erfarede han at Kong Erik og Byrge Jarl tilligemed mange andre Høvdinger vare ankomne til Ljodhuus med en betydelig Styrke. Efterretningen om Kong Haakons Ankomſt til Kongehelle med en ſtor og prægtig Flaade vakte imidlertid de ſvenſke Høvdingers Mistanke og Frygt; de vilde ikke oppebie Nordmændene, og de fleſte, tilligemed Kong Erik, droge længere op i Veſtergøtland. Kun Byrge Jarl blev endnu i nogen Tid tilbage i Ljodhuus, uden dog at gjøre Mine til at indfinde ſig hos Kongen. Snart fik man høre, at ogſaa han ſkulde have vendt tilbage, og begivet ſig op i Veſtergøtland. Dette bekræftedes af en ſvenſk Herre, Matthæus Soon[2], ſom ſtrax efter fremſtillede ſig for Kongen med den korte Beſked: „Byrge Jarl troede at dette ſkulde være et fredeligt Møde, men nu, da han hørte at I havde ſaa ſtor en Hær, vidſte han ej, om dette ſkulde betyde Fred eller Krig“. Mere ſagde Matthæus ikke, men begav ſig ſtrax bort igjen. Kongen kaldte ſine Raadgivere til ſig, og æſkede deres Mening om, hvad han ſkulde gjøre. Matthæus’s korte Tale og hurtige Bortgang næſten lige ſaa ſnart ſom han var kommen, var dem meget paafaldende. Gunnar Kongsfrænde, der havde Elveſysſel, og var en god Ven af Byrge, med hvem han nu ſom Befalingsmand over Veſtergøtlands nærmeſte Nabodiſtrikt ofte havde Anledning til at komme ſammen, ytrede, at Jarlen viſt vilde vende tilbage, naar man kun ſendte Bud efter ham. Kongen ſendte da Gunnar ſelv og Thorlaug Boſe med det udtrykkelige Paalæg, at de ej maatte tale længer med Jarlen, end Hr. Matthæus med Kongen. Gunnar og Thorlaug traf Jarlen i Gøtaland. Han ytrede megen Misfornøjelſe med at Kongen var kommen ſaa mandſterk. Gunnar foreſtillede ham, at

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 266.
  2. Sagaen tilføier om denne Matthæus, at han ſiden blev uenig med Byrge Jarl. Muligt at han er den Ridder Matthæus, hvorom Pavebrevet af 24de Juli 1254 (Liljegren I. 419) handler. Siden Sagaen kalder ham „Herr Matthæus“, maa han have været en meget anſeet Mand.