Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/101

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
87
1249. Møde ved Thorſkebakke. Fred med Sverige.

dette aldeles ikke var ſkeet af nogen ſvigefuld Henſigt, men alene fordi det nu engang var Skik og Brug for Norges Konger, at fare med ſtore og vel udruſtede Skibe. Han bad Jarlen derfor paa det venligſte at vende tilbage og tale med Kongen. Jarlen indvendte, at Kong Erik var dragen heelt til Øſtergøtland og ikke vel kunde vende om igjen. Gunnar ſvarede, at det ogſaa kunde være det ſamme med Kongen, Jarlen var dog Landets egentlige Styrer. Da lovede endelig Jarlen, at han ſkulde vende tilbage til Ljodhuus og oppebie Kongen der en Uges Tid. Da Gunnar og Thorlaug kom til Kongen med denne Beſked, raadſlog han førſt med ſine Mænd, hvad herved var at gjøre. Man var enig om, at han burde drage Jarlen imøde. Der blev følgelig lettet Anker, og Kongen ſtevnede op ad Elven med hele Flaaden. Veſtgøterne, der ſaa de mange ſtore og prægtige Skibe drage op, det ene efter det andet, følte baade Beundring og Frygt[1]. De afventede med Ængſtelſe Mødets Udfald, hjerteligt ønſkende, at der maatte blive ſluttet Forlig, thi i modſat Fald kunde det hænde at Kong Haakon gjorde Landgang hos dem med ſin ſtore Hær og øvede Herverk i deres Bygder. Da Kongen kom udenfor Ljodhuus, var Jarlen endnu ikke indtruffen. Han lagde ſig derfor med ſin Flaade lige overfor Byen paa den norſke Side, ved den ſaakaldte Thorſkebakke[2], og oppebiede her Jarlens Ankomſt. Denne Gang blev det dog Alvor. Jarlen kom virkelig, og der blev førſt gjennem Sendebud ſnart fra den ene, ſnart fra den anden Part handlet om Giftermaalet og Freden. Endelig berammedes et perſonligt Møde mellem Kongen og Jarlen Der blev i den Anledning gjenſidigt ſtillet Giſler, og Jarlen begav ſig derpaa over til Kongen. Nu gik alt, ſom ſædvanligt naar Hovedparterne ſelv underhandle med hinanden, nokſaa godt fra Haanden. De vedtoge fuldt og faſt, at der ſkulde herſke Fred mellem Nordmændene og Svearne. Den ene ſkulde ikke lade den andens Fiender faa nogen Hjelp eller Underſtøttelſe i ſit Rige. Og til Fredens Bekræftelſe blev det omhandlede Giftermaal beſtemt. Kong Haakon den unge, endnu kun 17 Aar gammel, fæſtede ſig Richiza, der vel neppe engang var ſaa gammel, og Brylluppet blev derfor udſat, indtil Kongen

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 267, og iſær Sturlas her indtagne Vers.
  2. Thorſkebakke er „Bakken“ d. v. ſ. Elvebredden, hørende til den her beliggende Gaard Thorſke, hvilket Navn endnu der paa Stedet udtales ſaaledes, men derimod paa Kartet og i Mandtalsliſter er fordærvet til „Torrſkog“. I Holmbergs Beſkrivelſe over Bohuslens III. 280 ſkrives den Thorſkog. Gaarden ligger i Viſtelands Sogn, lige over for „Gammelløs“ (gamle Lødøſe), og har nu Jærnverk, Mølle, Sagbrug m. m. Man ſkulde formode, at her ogſaa i Oldtiden, formedelſt det lige overfor liggende Ljodhuus’s Nærhed, har været et Slags bymæsſigt Anlæg, et Slags norſk Forſtad til det ſvenſke Ljodhuus.