Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/88

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
74
Haakon Haakonsſøn.

vore Kjøbmænd til eder med Varer, der ere eder nødvendige. Vi bede eder derfor ogſaa om at modtage dem med Velvilje, og venſkabeligen tage dem under eders Beſkyttelſe, hvilket vi ogſaa ſkulle gjære med eders Kjøbmænd, der maatte komme til os. Vi anholde end videre om at I tilſtaa dem uhindret Frihed til at kjøbe, hvad de finde nødvendigt, iſær Korn, Meel og Byg, ſkjønt I have negtet andre Kjøbmænd Tilladelſe til at udføre disſe Varer. Vi ville nemlig, og det er ſømmeligt, at derſom Venſkabet reent og fuldkomment ſkal gjenoprettes imellem os, da ogſaa vore og eders Kjøbmænd, der gjenſidigt ſejle til hinandens Havne, frit ſkulle kunne kjøbe til begge Steders Brug og Nytte, hvad der bedſt viſer ſig at pasſe for begge“[1]. Altſaa gjorde dog, ſom man ſeer, norſke Skibe endnu Forſøg paa at ſejle til Lübeck. Men Forſøgene maa have været uheldige, thi Kong Haakon ſaa ſig omſider nødt til at anmode ſin gamle Ven, Kejſer Frederik, om hans mægtige Mellemkomſt. Thi ſkjønt afſat af Paven, var dog Frederik den latinſke Chriſtenheds mægtigſte Monarch, og dertil ſærſkilt berettiget til at holde Lübeckerne i Orden, ſom deres umiddelbare Overherre. Haakon tilſkrev Kejſeren et Brev, hvori han meldte om de Fornærmelſer, Lübeckerne havde tilføjet Norge, og anmodede ham ſom deres rette Herre om, udtrykkeligen at befale dem at lade Nordmændene nyde Fred. Hvad de Geſandter heed, der overbragte Brevet, ſiges ikke. Uagtet Kejſeren nu af Alderdom, Anſtrengelſe og Modgang var ſvækket og ſygelig, og havde mere end nok med ſine egne Anliggender at beſtille, opfyldte han dog Kongens Begjæring. Han ſendte nemlig en Skrivelſe til Lübeck, hvori han gav den forlangte Befaling, og ledſagede den tillige, ſom man maa antage, med den Truſel, at han vilde overdrage Skytsherredømmet over Staden til Kong Haakon. I det mindſte gjorde han Kong Haakon, i en Skrivelſe han ſamtidigt udfærdigede til ham, og ſom han rimeligvis afſendte med de norſke Geſandter, der havde bragt ham Haakons Brev, et ſaadant Tilbud ſom det her nævnte, tilføjende at han vilde hædre ham højere end nogen anden Konge i Verden. Skrivelſen indløb om Sommeren 1250. Tilbudet var maaſkee meſt gjort for at indjage Lübeckerne Skræk, men Kongen optog den idet mindſte, alvorligt[2]. Truſelen forfejlede ej ſin Virkning, thi Lübeckerne bleve, ſom det ſynes, ſtrax modfaldne, og ſendte Geſandter til Haakon, for at underhandle om Fred og Forlig[3], hvilket ogſaa kom i Stand, paa hæderlige Vilkaar for begge

  1. Urkundenbuch S. 144. Originalen, ligeledes paa Latin, er i Lübecks Archiv, men Kongens Segl affaldet.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 275, (Varianterne).
  3. Dette ſees af den her ſtrax efter meddeelte Intimation til ſelve Tractaten. Geſandternes Formand kaldes i denne J. (Johannes) af Bardwick.