Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/85

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
71
1247—48. Uenigheder med Danmark og Lübeck.

les Sag med hans Fiender, lod de lübeckſke Skibe anholde, hvor de forefandtes i danſke Farvande, fornemmelig i Sildefiſket under Skanør; derved maatte Lübeckerne blive Abels og hans Brødres Forbundne, om de end ikke allerede, hvad der her var Tilfældet, ſtode i det nøjeſte Forbund med de holſtenſke Grever, hvilke de havde antaget til deres Forſvarsherrer mod en aarlig Afgift. Lübeckerne gjorde Represſalier, fornemmelig herjede de i den øſtlige Deel af Landet. De danſke Farvande bleve derved meget uſikre, thi allevegne ſværmede danſke eller lübeckſke Krigsſkibe, der ikke engang regnede det nøje med at tage eller plyndre uvedkommende Nationers Skibe. Saaledes toge de Danſke i Grønſund nogle norſke Skibe og plyndrede dem fuldſtændigt, og andenſteds forgrebe ligeledes Lübeckerne ſig paa norſke Fartøjer. Hvorledes det lykkedes Erik at ydmyge ſine Brødre og aftvinge dem Lenshylding, er det her ikke Stedet, nærmere at udvikle. Vi iagttage kun Kong Haakons Skridt i Anledning af de Mishandlinger, de norſke Handelsſkibe havde lidt. Forbitret over den Krænkelſe, der ſaaledes var tilføjet Norge, og viſtnok med Slagsmaalet ved Bergens Brygger for ti Aar ſiden i friſkt Minde, lod han om Sommeren 1247 baade de danſke og tydſke Skibe, der laa i Bergen, tilhobe beſlaglægge, og alt Godſet ombord bringe i Forvaring. De fleſte af disſe tydſke Skibe vare maaſke fra Lübeck, dog ſynes det, ſom om flere af dem ogſaa vare fra andre Byer, thi navnlig omtales en eller flere Vendlandsfarere, det vil ſige Skibe fra de ſaakaldte vendiſke Stæder, iſærdeleshed Roſtock[1]. Dette traf ſig juſt, medens Cardinal Villjam var i Bergen, eller ogſaa kort før hans Ankomſt. Kjøbmændene fra de anvoldte Skibe henvendte ſig i deres Nød til ham, og bade ham lægge et godt Ord ind for dem hos Kongen, at de maatte faa deres Gods tilbage. Cardinalen opfyldte deres Begjæring, bad Kongen for hans Skyld viſe ſig naadig mod dem, og foreſtillede ham, at det jo ikke egentlig var deres Skyld, om Ransmænd fra Danmark og Lübeck havde plyndret norſke Kjøbmandsſkibe. Kongen ſagde da, at for Cardinalens Skyld vilde han gjerne viſe ſig føjelig, og lade Kjøbmændene faa deres Gods tilbage, men at han dog paa ingen Maade vilde taale den Skade, ſom Danerne ideligen tilføjede Nordmændene i Ran og Manddrab. Varerne bleve ogſaa virkelig tilbagegivne Kjøbmændene, ſom vare Kongen meget taknemmelige for denne Eftergivenhed[2]. Der kunde dog af hans nys anførte Ytring være Grund til at tvivle, hvor vidt ogſaa de danſke Kjøb-

  1. Navnet „Vindlandsfar“, om disſe Skibe er det ſædvanlige i den Tids Diplomer, ſe navnlig Kong Abels nedenfor omtalte Toldanordning af 24de September 1251, ſe Suhm, X. 970, Lüb. Urkundenbuch S. 160, jvfr. Sartorius Geſch. der Hanſe II. S. 52.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 256.