Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/83

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
69
1252, 1253. Magnus Olafsſøn, Konge paa Man.

lighed har faaet Kongenavn og har fulgt tilbage med Magnus efter at have opholdt ſig i Norge ſiden 1248, thi vi erfare, at Duggall ligeledes var med paa hiint Tog til Gøtaelven 1253; ſaa længe maa han altſaa være forbleven i Norge. Siden gjenfinde vi ham ej førend i 1263, fremdeles Kong Haakon ivrigt hengiven, medens Eogan derimod nu var ſkotſk ſindet. Det ſynes nu i nogle Aar at have været forholdsviis roligt paa disſe Kanter. At Magnus, ligeſom ſin Fader og ſin Broder, ſiden (1256) beſøgte den engelſke Konges Hof for at modtage Ridderſlaget, ved hvilken Lejlighed han nød megen Ære og fik herlige Gaver, var ingen Demonſtration mod Kong Haakon, og kan kun betragtes ſom Efterkommelſen af en traditionel Skik i Magnus’s Familie, iſær da det endnu ikke var brugeligt at den norſke Konge meddeelte Ridderværdigheden, hvilken dog en Mand i Magnus’s høje Stilling ej godt kunde undvære ved ſine hyppige Berørelſer med ſkotſke og engelſke Stormænd. Ved denne Lejlighed lod Kong Henrik et Brev udgaa til alle ſine Befalingsmænd, at ingen maatte modtage Harald Gudrødsſøn eller Ivar, der ſkjendigt havde dræbt Kong Ragnvald, eller deres Medſkyldige[1], hvilket viſer, at Magnus lod det være ſig magtpaaliggende at hevne ſin Broders Drab.

Om Forholdene paa Orknøerne i denne Tid veed man lidet eller intet. Magnus, Jon Jarls Efterfølger[2], døde 1259, og efter ham fulgte en Gilbigrid eller Gilbert, der ej ſynes at have været hans Søn, men hans Frænde; denne Gilbert eſterfulgtes af ſin Søn, der ligeledes heed Gilbert[3], og efter denne, der døde 1256[4], fulgte igjen Sønnen Magnus. Det er forhen nævnt, at denne Linje, hvor Navnet Gilbert ſaa hyppigt forekommer, paa fædrene Side ſtammede fra Jarlerne af Angus, og at Magnus, Jons Eftermand, tillige ſandſynligviis var hans Datterſøn. Saa vidt man kan ſkjønne, var der fra Kong Haakons Side intet at klage paa de her nævnte Orknøjarlers Troſkab, uagtet der nu næſten ikke randt norſk Blod i deres Aarer[5], og de tillige

  1. Se Kong Henriks Brev af 21de April 1256 (Rymer I. 338). Her ſiges der at Kong Henrik „omgjordede Magnus med Ridderbeltet“ Paaſkefeſten (16de April). Ogſaa Matthæus Pariſ. beretter (S. 521) at Magnus blev gjort til Ridder af Kong Henrik Paaſkedag 1256.
  2. Se ovenfor III. S. 778.
  3. Diplomet om de orknøiſke Jarler, ſe Historia Norvegiæ S. 23.
  4. Islandſke Annaler. Han kaldes her „Gibbon“, efter en almindelig ſkotſk Forkortning for „Gilbert“. At det var Gilbert II, ej Gilbert I, der døde 1256, kan ſkjønnes deraf, at Magnus allerede var Jarl før 1263. Gilbert I har rimeligviis været en gammel Mand; han ſkulde dog vel ikke have været Magnus’s Fader, Gilbert af Angus?
  5. Selv om de paa mødrene Side, hvad der vel maa antages, ſtammede fra