Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/76

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
62
Haakon Haakonsſøn.

gamle Rettighed maatte blive bekræftet. „Retten til at vælge Biſkoppen over den manſke Kirke,“ ytrede de, „tilkom ifølge en gammel, anerkjendt og hidtil uhindret iagttagen Vedtægt alene dem, men ſkjønt de, ſaa ofte Kirken blev ledig, udvalgte til dens Hyrde en duelig Mand, var dog den Omſtændighed, at den Udvalgte, naar han ſkulde modtage Indvielſen, hvilken efter Tidernes forſkjellige Lejlighed ſtundom Erkebiſkoppen af York, men ellers Erkebiſkoppen af Nidaros plejede at foretage, — i ſidſte Tilfælde maatte fare over et farligt og ſtort Hat-, Aarſag i at der neppe, eller aldrig, fandtes nogen, der vilde modtage Valget, hvoraf Følgen var, at den manſke Kirke derved ofte kom til at ſtaa ledig, og derved led ſtørſte Skade i aandeligt Henſeende[1]. De anholdt derfor ydmygſt om at Paven vilde raade Bod paa denne Ulempe.“ Her berørte de, klogt nok, ikke med et eneſte Ord, at Mans Biſkopsſtol nu havde et eget Domkapitel, lige ſaa lidet ſom at den ved Bullen af 1154 var henlagt under Nidaros; ja de brugte endog, ſikkert med vel beraadt Hu, Betegnelſen „ecclesia de Mannia,“ ikke det i Bullen af 1154 anvendte Navn „insulæ Suthraiæ“. Innocentius, der neppe var ſynderlig bekjendt med de geografiſke Forhold i disſe fjerne Egne, og end mindre kan have haft nogen klar Foreſtilling om at „Mans Kirke“ og „Syderøernes Biſkopsſtol“ var eet og det ſamme, lod ſig og bevæge til at opfylde deres Begjæring, dog forſigtigviis kun under den Forudſætning, at det virkelig forholdt ſig ſaaledes ſom de havde angivet, og at Erkebiſkop Sigurd intet havde derimod. I ſaa Fald ſkulde Valget, naar det var foretaget af Abbeden og Munkene i Furneſs, forelægges Erkebiſkoppen af York til Bekræftelſe, og den Valgte af ham indvies. Vi beſidde det Brev, ſom Paven i den Anledning under 13de Februar 1244 tilſkrev Erkebiſkop Walter i York, og hvor der tillige tales om et andet, der var afgaaet til Erkebiſkop Sigurd. Et tredie er vel ogſaa umiddelbart blevet tilſendt Abbeden i Furneſs[2]. Med dette Brev i Baghaanden har da denne og hans Brødre trøſtigt oppebiet den gamle Simons Død. Da, heder det i den manſke Krønike, valgte Capitlet eenſtemmigt Archidiaconen Laurentius til hans Efterfølger, og han begav ſig til Norge, for at indvies af Nidaros Erkebiſkop, hvem det tilkom at forrette Indvielſen. Men, ſiges der videre, da han kom til Norge, vilde Kong Harald, paa Grund af en mod ham fra Man indløben Skrivelſe, ikke ſamtykke i Valget, førend han var fulgt med ham tilbage, og i hans Overvær udvalgt af hele Gejſtligheden og Folket. Skrivelſen, ſom her omtales, var ſikkert en Proteſt fra Erkebiſkoppen af York ſaavel ſom

  1. Der ſigtes rimeligviis her til den ovenfor II. 862, omtalte Vacance.
  2. Dipl. Norv. I. No. 28.