Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/75

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
61
1247, 1248. Stridigt Biſkopsvalg paa Man.

ſom der fortælles, paa St. Patriks Ø (Holm Peel) ladet opføre St. Germanus’s Kathedralkirke, i hvilken han nu ſelv blev begravet, og da der tillige fra denne Tid af er Tale om et Domcapitel ogſaa ved Mans eller Syderøernes Biſkopsſtol, maa man antage, at denne Inſtitution ſkyldes hans Beſtræbelſer, og ſtod i den nærmeſte Forbindelſe med det nye Kirke-Anlæg, ſaa at han altſaa ſamtidigt med Kirkens Indvielſe har indſtiftet Capitlet. Hans Hovedhenſigt hermed var for en Deel rimeligviis at rette paa den anomale Stilling, hvori Biſkopsſtolen hidtil befandt ſig, idet den ved Pave Anaſtaſius’s Bulle af 1154 var lagt under Nidaros Provins, medens dog ingen poſitive Skridt vare gjorte for at løsne det Baand, der tidligere tumlede den til Furneſs Abbedi i Yorks Dioces[1], og derved middelbart gjorde den afhængig af den yorkſke Erkebiſkop. Naar den førſt havde faaet et eget Capitel, maatte Valgretten efter de ſædvanlige canoniſke Regler tilkomme dette. Sandſynligviis har ogſaa Erkebiſkop Sigurd opmuntret Biſkop Simon til at ſætte denne Foranſtaltning igjennem. Men Munkene i Furneſs, der naturligviis nødig vilde give Slip paa den Rettighed, ſom de tidligere havde beſiddet, og ſom endnu ikke bar formelig ophævet, gjorde alt, hvad de kunde, for at beholde den. Endnu førend Biſkop Simon var død, henvendte de ſig til Pave Innocentius den 4de, ſtrax efter hans Ophøjelſe paa Paveſtolen[2], med en Foreſtilling der paa en ret liſtig Maade blandede ſandt og falſkt mellem hinanden, og ſom gik ud paa, at deres

    og Krønikens Udſagn lige fuldt blive urigtigt. De islandſke Annaler angive ogſaa hans Dødsaar fejlagtigt, idet de ſætte hans Død lige ned til 1249. Fejltagelſen grunder ſig vel paa Mangel paa nøjagtig Kundſkab om Langvarigheden af Vacancen før Richards Valg. Maaſke at nogen ſaadan Forvirring ogſaa kan have været med i Spillet hos den manſke Chroniſt. Den nys nævnte Biſkopsrække fortæller om hans Eftermand Richard, at han døde paa Tilbagerejſen fra Conciliet i Lyon 1274, efter at han i 23 Aar fra ſin Indvielſe af havde beſtyret Biſkopsſtolen. Denne Angivelſe er urigtig, da han ej kan være bleven indviet før 1253, ſiden Erkebiſkop Sørle ſelv ej modtog ſin Indvielſe før; og fra 1253 til 1274 er kun 21 Aar. Men tage vi alle de ovenfor angivne Talbeſtemmelſer, 18 Aar for Simon, 6 Aar for Vacancen, og 23 for Richard, tilſammen 47, da ſaa vi, naar disſe lægges til 1226, Simons Indvielſes-Aar 1273, hvilket kun er et Aar tidligere end Richards rette Dødsaar. Man kunde næſten formode at en ſaadan urigtig Fordeling af det hele Tidsrum fra Simons Indvielſe til Richards Død har fundet Sted, og at man maaſke dertil har anſlaaet et Aar for Laurentius.

  1. Se herom ovenfor, II. S. 862.
  2. Da den Skrivelſe, hvorved Innocentius afgiver ſin Beſtemmelſe er udſtedt 15de Febr. 1244, maa Munkenes Foreſtilling allerede være indløben om Høſten 1243; maaſke deres Befuldmægtigede endog længe før hans Ophøjelſe havde opholdt ſig i Rom, ventende paa Pavevalget.