og Viin[1]. Han traadte derved i Vasallforhold ogsaa til Kong Henrik hvem han virkelig i den Anledning aflagde den foreskrevne Hylding, og blev af ham slaaet til Ridder; men det var i de Tider ingen Sjeldenhed at een Mand havde Len under forskjellige Lensherrer, og Olafs Stilling som engelsk Vasall synes ikke i mindste Maade at være kommen i Conflict med hans Forpligtelser mod Norge. Det er dog muligt, at dette Skridt har vakt Kong Haakons Mistanke, thi Aaret efter at Forleningen havde fundet Sted, lod han ham kalde til sig, maaskee for at afgive nærmere Forklaringer; der findes nemlig et Brev, udstedt af Kong Henrik den 24de Mai 1236, hvorved han tager Kong Olafs Mænd, Besiddelser og Indtægter i sin Beskyttelse, medens han er fraværende paa en ifølge den norske Konges Befaling foretagen Rejse til Norge[2]. Olaf synes virkelig endog at have tiltraadt Rejsen til Norge, siden et senere Brev af Kong Henrik, dateret 8de April 1237, og hvori Beskyttelsen fornyes, udtrykkeligt omtaler ham som afrejst[3]. Men rimeligviis har Sygdom nødt ham til at vende om igjen, førend han kom til Norge, thi Sagaen nævner intet øm at han i 1236 eller 1237 lod sig see her og den 21de Mai, kun sex Uger efter at hiint Bestyrelsesbrev udstedtes, afgik han ved Døden i Holm Peel[4]. Han efterlod fire Sønner, Harald, Ragnvald, Magnus og Gudrød, af hvilke Harald, den ældste, fulgte ham i Regjeringen. Harald var da kun 14 Aar gammel. Strax efter sin Regjeringstiltrædelse rejste han med et stort og glimrende Følge over til Norderøerne for at modtage Indbyggernes Hylding, efterladende sin Frænde Loglenn, hos hvem hans yngste Broder Gudrød opfostredes, som Statholder paa Man. Men medens Harald med Enthusiasme hyldedes af Indbyggerne paa de nordlige Øer, havde Loglenn, som det synes, Planer fore til at sætte Gudrød paa Tronen, thi det berettes, at Harald i October Maaned sendte sin Ven Josef tilligemed de for omtalte Brødre af Slægten Mac Neal, Thorkell, Duggall og Mælmor[5], over til Man med endeel Tropper fra Norderøerne, og at disse strax sammenkaldte en almindelig Forsam-
- ↑ Lønnen var Bild Mk. Selv, 100 Crannoes (et irsk Maal) Korn og 5 Fade Viin, se Kong Henriks Brev af 11te Juli 1235, hos Rymer I. S. 218, og aftrykt hos Langebek St-r. rer. l)an. lll. 230. Her anferes, ligeledes efter Rymer, Henriks Lejdebrev for Olaf af 13de April s. A., gjeldende indtil 1ste August, til Sikkerhed under hans Ophold i England; han har altsaa personligt indfundet sig hos Henrik og modtaget Forleningen.
- ↑ Brev hos Rymer, S. 227, ligeledes aftrykt hos Langebek, l c. S. 231.
- ↑ Brev hos Rymer, S. 231, Langebek S. 231.
- ↑ Den manske Krønike.
- ↑ Se ovenfor III. S. 771.
