Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/694

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
680
Magnus Haakonsſøn.

ſlig Abſolution og Dispenſation ej alene for Grønlands Vedkommende, men ogſaa for alle andre Øer i ſamme Hav[1].

Kong Magnus havde i Aaret 1276 en ny Anledning til at gjøre ſin Overhøjhed over Orknøerne gjeldende, idet Jarlen Magnus, Magnus Gilbertsſøns Søn og Efterfølger, om Sommeren indfandt ſig i Norge, og fik Jarlsnavn ſamt følgelig aflagde ſin Troſkabseed til Kongen i Tunsberg Olafsmesſedag (29de Juli) juſt ſom Kongen var kommen tilbage fra Mødet ved Horſaberg[2]. Om denne Magnus Magnusſøn Jarl veed man for øvrigt ikke det mindſte; ſaa meget er kun viſt, at de af hans Fader indgaaede Forligsbetingelſer ogſaa nøjagtigt med Henſyn til ham maa have været iagttagne, ſiden man ſeer, at han aldeles intet havde med Hjaltland at beſtille, medens dette derimod lagdes til det Len, der blev overdraget Kongens yngre Søn, Hertug Haakon; det er endog højſt ſandſynligt, at førſt ved denne Lejlighed Færøerne, hvilke ogſaa faldt paa Hertugens Deel, forenedes med Hjaltland til et eneſte Lagdømme. Magnus Jarl havde ellers, ligeſom ſine Forgængere, Katanes til Len af den ſkotſke Krone, og var ſaaledes paa een Gang baade norſk og ſkotſk Vaſall. Hvor længe han levede, vides ikke; der fortælles kun om ham, at han døde uden Børn, og eſterfulgtes, ſom Jarl i Orknøerne og Katanes, af ſin Broder, Jon Magnusſøn[3].

Om Kong Magnus’s daglige Liv og hvad der tildrog ſig i hans nærmere Omgangs- og Familie-Kreds vide vi ej mere, end der allerede er berettet. Vi have ſeet, at han, i Særdeleshed under Forhandlingerne om Lovreformen, hyppigt rejſte om i Landet, men at Bergen dog var at betragte ſom hans Hovedreſidens, hvor han i Regelen tilbragte Vintren, og hvor han derfor ogſaa ſtiftede ſit fornemſte Capell, den før omtalte Apoſtelkirke. Saa vidt vi af de ufuldſtændige Optegnelſer kunne ſlutte, tilbragte Kong Magnus kun tvende Vintre i Nidaros, nemlig 1265—1266 og 1275—76; Vintrene 1269—70, 1272—73 og 1276—77 tilbragte han i Tunsberg; alle de øvrige Vintre ſynes han at have tilbragt i Bergen. Denne By forſkjønnede han derfor, og, ſom vi have ſeet, meſt med Pragtbygninger, og her valgte han ſin Begravelſe hos Franciſcanerne. Hans Omhu ſtrakte ſig ogſaa til de i Nærheden af Byen liggende Egne, ſaaledes have vi et Brev fra ham, hvori han takker Menigheden paa Voſs, fordi den efter hans Faders Tilſkyndelſe havde beſtemt ſig til at opføre en Steenkirke paa Vangen i Stedet for, ſom fra førſt af paatænkt, en Trækirke, og allerede ſat Bygnings-Arbejdet i

  1. Dipl. Norv. I. 66.
  2. Isl. Annaler, ved 1276.
  3. Det orknøiſke Succesſionsdiplom i Symbolæ ad hist. ant. rer. Norv. S. 23.