vedligeholdt Erkebiskoppen i Nidaros endnu sin Jurisdiction, skjønt disse Øer i verdsligt Henseende vare løsrevne fra Norge. Saaledes erfarer man, at da Richard, som ovenfor er nævnt, paa sin Tilbagerejse fra Conciliet i Lyon var død i England, blev en vis Markus af Galloway udvalgt til hans Efterfølger, og indviet i Tunsberg, altsaa af Erkebiskop Jon, 1275[1]. Imidlertid maa Manværingerne have været misfornøjede med hans Valg, siden det heder, at han i Førstningen var i Landflygtighed, hvorfor Man i tre Aar var belagt med Interdict. Siden blev han tilbagekaldt, og Indbyggerne forbandt sig, for at faa Interdictet hævet, til at betale een Pening af hvert Huus, fra hvis Arnested der gik Røg, hvilken Afgift siden vedblev. Markus siges at have bestyret sin Kirke ypperligt, og beklædte sit Embede i 24 Aar[2]. Han deeltog, som det nedenfor vil sees, i et Provincial-Concilium, der afholdtes i Bergen om Sommeren 1280; men hvor vidt han da endnu opholdt sig i Norge som landflygtig, eller han havde begivet sig anden Gang fra Syderøerne til Norge, vides ikke: det første er imidlertid det sandsynligste. For øvrigt fik Erkebiskoppens Myndighed over Gejstligheden paa de Øer i Vesterhavet, der hørte til hans Provinds, følgelig ogsaa i Man og Syderøerne, paa denne Tid en Udvidelse. Erkebiskop Jon tilmeldte nemlig i Aaret 1278[3] den nys før (25de Novbr. 1277) udvalgte Pave, Nikolaus den 3die (Johannes Gaetanus, Cardinal af St. Nikolaus), at da „Øen Grønland“ formedelst det barske Hav kun sjelden besøgtes af Skibe, havde han nys benyttet sig deraf, at et Skib just skulde afgaa derhen, til at afsende en forstandig Mand, som kunde opkræve den ved Conciliet i Lyon paabudne gejstlige Tiende, og under Forventning af Pavens Godkjendelse overdraget ham at absolvere de Gejstlige, der ikke havde betalt samme Tiende, fra den Excommunicationsstraf, de derved havde paadraget sig, samt for øvrigt at dispensere dem fra Straffen for hvilken som helst anden „Uregelmæssighed“, hvori de maatte have gjort sig skyldige; hvorfor han nu anholdt om en saadan Godkjendelse. Denne tilstod Paven ham, og gav ham desuden eengang for alle Myndighed til at meddele
- ↑ De isl. Annaler, ved 1275.
- ↑ Den manske Biskopskrønike ved Enden af Kongekrøniken, S. 30.
- ↑ At det maa have været i dette Aar, sees deraf at Pavens Svar er dateret 1ste Januar 1279; Brevet fra Erkebiskoppen maa saaledes være indløbet for Vintren 1278–79, medens det dog ikke kan være skrevet før Vintren 1277–1278, eftersom Pave Nikolaus indviedes i Decbr. 1277.
skrift i Christiania 1850. Her handles netop om de ildsprudende Bjerge og Jordskjelvene paa Island, hvorom Villjam ifølge Chron. de Lanercost skal have berettet.
