Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/693

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
679
1270—80. Biſkops-Skifter.

vedligeholdt Erkebiſkoppen i Nidaros endnu ſin Jurisdiction, ſkjønt disſe Øer i verdsligt Henſeende vare løsrevne fra Norge. Saaledes erfarer man, at da Richard, ſom ovenfor er nævnt, paa ſin Tilbagerejſe fra Conciliet i Lyon var død i England, blev en vis Markus af Galloway udvalgt til hans Efterfølger, og indviet i Tunsberg, altſaa af Erkebiſkop Jon, 1275[1]. Imidlertid maa Manværingerne have været misfornøjede med hans Valg, ſiden det heder, at han i Førſtningen var i Landflygtighed, hvorfor Man i tre Aar var belagt med Interdict. Siden blev han tilbagekaldt, og Indbyggerne forbandt ſig, for at faa Interdictet hævet, til at betale een Pening af hvert Huus, fra hvis Arneſted der gik Røg, hvilken Afgift ſiden vedblev. Markus ſiges at have beſtyret ſin Kirke ypperligt, og beklædte ſit Embede i 24 Aar[2]. Han deeltog, ſom det nedenfor vil ſees, i et Provincial-Concilium, der afholdtes i Bergen om Sommeren 1280; men hvor vidt han da endnu opholdt ſig i Norge ſom landflygtig, eller han havde begivet ſig anden Gang fra Syderøerne til Norge, vides ikke: det førſte er imidlertid det ſandſynligſte. For øvrigt fik Erkebiſkoppens Myndighed over Gejſtligheden paa de Øer i Veſterhavet, der hørte til hans Provinds, følgelig ogſaa i Man og Syderøerne, paa denne Tid en Udvidelſe. Erkebiſkop Jon tilmeldte nemlig i Aaret 1278[3] den nys før (25de Novbr. 1277) udvalgte Pave, Nikolaus den 3die (Johannes Gaetanus, Cardinal af St. Nikolaus), at da „Øen Grønland“ formedelſt det barſke Hav kun ſjelden beſøgtes af Skibe, havde han nys benyttet ſig deraf, at et Skib juſt ſkulde afgaa derhen, til at afſende en forſtandig Mand, ſom kunde opkræve den ved Conciliet i Lyon paabudne gejſtlige Tiende, og under Forventning af Pavens Godkjendelſe overdraget ham at abſolvere de Gejſtlige, der ikke havde betalt ſamme Tiende, fra den Excommunicationsſtraf, de derved havde paadraget ſig, ſamt for øvrigt at dispenſere dem fra Straffen for hvilken ſom helſt anden „Uregelmæsſighed“, hvori de maatte have gjort ſig ſkyldige; hvorfor han nu anholdt om en ſaadan Godkjendelſe. Denne tilſtod Paven ham, og gav ham desuden eengang for alle Myndighed til at meddele

    ſkrift i Chriſtiania 1850. Her handles netop om de ildſprudende Bjerge og Jordſkjelvene paa Island, hvorom Villjam ifølge Chron. de Lanercost ſkal have berettet.

  1. De isl. Annaler, ved 1275.
  2. Den manſke Biſkopskrønike ved Enden af Kongekrøniken, S. 30.
  3. At det maa have været i dette Aar, ſees deraf at Pavens Svar er dateret 1ſte Januar 1279; Brevet fra Erkebiſkoppen maa ſaaledes være indløbet for Vintren 1278—79, medens det dog ikke kan være ſkrevet før Vintren 1277—1278, efterſom Pave Nikolaus indviedes i Decbr. 1277.