Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/692

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
678
Magnus Haakonsſøn.

om visſe Principſpørgsmaal, ikke ſynes at have gjort dem til perſonlige Uvenner, tvert imod ſee vi, hvorledes Erkebiſkoppen hyppigt var omkring Kongens Perſon, holdt Tale ved hans Sønners Hyldingsfeſt, og deeltog med ham i hans Tog til Gøta-Elven 1276, hvorhos der og er ſtor Sandſynlighed for, at han ogſaa var med paa Toget 1278, ſiden vi af hvad der nys er berettet angaaende hans Dom i Sagen mellem Oslos og Hamars Capitel 1278, erfare, at han i dette Aar, og viſtnok om Sommeren, var i Tunsberg. Man ſkulde formode, at han holdt et Slags Provincial-Concilium der, efterſom vi af et Par Breve ſee, at ſaavel Biſkop Andreas af Oslo, ſom Biſkop Peter af Orknø, der havde ſuccederet den i Aaret 1269 afdøde Biſkop Henrik, (upaatvivlelig den ſamme Peter, der før var Archidiaconus paa Hjaltland, og ſom ſaadan endnu i 1269 var med at ſlutte den før omtalte Tractat med England) befandt ſig i Tunsberg i de førſte Dage af September Maaned. Formodentlig indviede han da ogſaa Biſkopperne Narve og Thorfinn, ligeſom det og er rimeligt, at Biſkop Arne af Stavanger var tilſtede, i det mindſte for at asſiſtere ved Indvielſen[1]. Det er allerede fortalt, hvorledes heller ikke Erkebiſkop Jon ſtod tilbage i den rosværdige Virkſomhed, hvortil Kongen ſelv eller maaſkee nærmeſt hans Ven Biſkop Aſkatin ſynes at have givet Stødet, at oprette milde Stiftelſer; idet han nemlig ſtiftede Hoſpitalet for Fattige paa Ilevoldene, hvilket endnu gjennem mange Omſkiftninger ſtaar ved Magt[2]. Om de islandſke Biſkopsſkifter er der talt i det Foregaaende, ligeſaa om Biſkop Olaf i Grønland, der levede lige til 1280. I Færøerne døde Biſkop Gaute i Aaret 1268, og til hans Eftermand valgte Chorsbrødrene i Bergen en af deres egen Midte, Erlend, der beklædte Biſkopsſtolen i den lange Tid af henved 40 Aar[3]. Hvad det nys omtalte Biſkopsſkifte paa Orknøerne angaar, da findes, merkeligt nok, Spor til, at endnu ikke Erkeſtolen i York havde opgivet ſine Fordringer paa at beſætte denne Biſkopsſtol, efterſom der, uagtet den ovenfor nævnte Biſkop Peter levede lige til 1284, dog i Aaret 1275 tales om en Biſkop Villjam af Orknø, der i dette Aar opholdt ſig i Hartlepool paa Nordkyſten af England, og berettede mange merkelige Ting om de Norge undergivne Øer, fornemmelig om Island, hvilket viſer, at han maa have tilbragt nogen Tid enten i Norge eller paa Island, eller have haft Forbindelſer der[4]. — Over Biſkopsſtolen paa Man og Syderøerne

  1. Se de nys anførte Breve, vedkommende Stavangers Domkirke.
  2. Se ovf. S. 575.
  3. Annalerne, ved 1268.
  4. Chronicon de Lanercost, ved 1275. Det er ſlet ikke uſandſynligt, at denne Villjam, hvo han nu monne have været, kan have været Forfatter af den korte „Historia Norvegiæ“, med forudſkikket Beſkrivelſe af Landets og tilliggende Øers Beſkaffenhed ſom er bleven udgiven efter et yngre ſkotſk Haand-