om visse Principspørgsmaal, ikke synes at have gjort dem til personlige Uvenner, tvert imod see vi, hvorledes Erkebiskoppen hyppigt var omkring Kongens Person, holdt Tale ved hans Sønners Hyldingsfest, og deeltog med ham i hans Tog til Gøta-Elven 1276, hvorhos der og er stor Sandsynlighed for, at han ogsaa var med paa Toget 1278, siden vi af hvad der nys er berettet angaaende hans Dom i Sagen mellem Oslos og Hamars Capitel 1278, erfare, at han i dette Aar, og vistnok om Sommeren, var i Tunsberg. Man skulde formode, at han holdt et Slags Provincial-Concilium der, eftersom vi af et Par Breve see, at saavel Biskop Andreas af Oslo, som Biskop Peter af Orknø, der havde succederet den i Aaret 1269 afdøde Biskop Henrik, (upaatvivlelig den samme Peter, der før var Archidiaconus paa Hjaltland, og som saadan endnu i 1269 var med at slutte den før omtalte Tractat med England) befandt sig i Tunsberg i de første Dage af September Maaned. Formodentlig indviede han da ogsaa Biskopperne Narve og Thorfinn, ligesom det og er rimeligt, at Biskop Arne af Stavanger var tilstede, i det mindste for at assistere ved Indvielsen[1]. Det er allerede fortalt, hvorledes heller ikke Erkebiskop Jon stod tilbage i den rosværdige Virksomhed, hvortil Kongen selv eller maaskee nærmest hans Ven Biskop Askatin synes at have givet Stødet, at oprette milde Stiftelser; idet han nemlig stiftede Hospitalet for Fattige paa Ilevoldene, hvilket endnu gjennem mange Omskiftninger staar ved Magt[2]. Om de islandske Biskopsskifter er der talt i det Foregaaende, ligesaa om Biskop Olaf i Grønland, der levede lige til 1280. I Færøerne døde Biskop Gaute i Aaret 1268, og til hans Eftermand valgte Chorsbrødrene i Bergen en af deres egen Midte, Erlend, der beklædte Biskopsstolen i den lange Tid af henved 40 Aar[3]. Hvad det nys omtalte Biskopsskifte paa Orknøerne angaar, da findes, merkeligt nok, Spor til, at endnu ikke Erkestolen i York havde opgivet sine Fordringer paa at besætte denne Biskopsstol, eftersom der, uagtet den ovenfor nævnte Biskop Peter levede lige til 1284, dog i Aaret 1275 tales om en Biskop Villjam af Orknø, der i dette Aar opholdt sig i Hartlepool paa Nordkysten af England, og berettede mange merkelige Ting om de Norge undergivne Øer, fornemmelig om Island, hvilket viser, at han maa have tilbragt nogen Tid enten i Norge eller paa Island, eller have haft Forbindelser der[4]. – Over Biskopsstolen paa Man og Syderøerne
- ↑ Se de nys anførte Breve, vedkommende Stavangers Domkirke.
- ↑ Se ovf. S. 575.
- ↑ Annalerne, ved 1268.
- ↑ Chronicon de Lanercost, ved 1275. Det er slet ikke usandsynligt, at denne Villjam, hvo han nu monne have været, kan have været Forfatter af den korte „Historia Norvegiæ“, med forudskikket Beskrivelse af Landets og tilliggende Øers Beskaffenhed som er bleven udgiven efter et yngre skotsk Haand-
