Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/691

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
677
1270—80. Biſkops-Skifter.

foreſloge ikke til at bygge den op igjen i den rige Stiil, ſom paa den Tid var bleven den herſkende: det varede derfor længe, førend den kom i Stand, og der findes lige fra 1278 til 1289 Breve fra flere norſke Biſkopper, ja endog et fra Biſkoppen i Skara i Sverige, hvori der tilſtaaes dem, der paa visſe Feſtdage beſøge Stavangers Domkirke, og række den hjelpſom Haand, Indulgens for flere Dage[1]. Henimod 1297 maa den have været færdig, thi et Indulgensbrev, udſtedt i det Aar af den daværende Erkebiſkop, Jørund, taler kun om et Altar i Domkirken, ikke om denne ſelv[2]. Efter Thorgils’s Død 1276 valgtes til hans Eftermand en Arne, ſandſynligviis den ſamme Arne Capellan, der i det nys nævnte Stiftelſesbrev nævnes blandt Chorsbrødrene, og ſom blev indviet 1277; i Aſkatins Sted valgtes til Bergens Biſkopsſtol Dominicanermunken Broder Narve, der indviedes 1278. Hvorledes det gik til, at han kunde blive valgt, medens der herſkede et ſaadant Uvenſkab mellem de Sæculargejſtlige og Dominicanerne, ſom det, vi allerede have ſkildret og fremdeles komme til at berøre, er næſten ufatteligt, med mindre man ſkulde antage, at Kongen ſelv har gjort ſin Indflydelſe gjeldende, i det Haab at et Valg, ſom dette, ſkulde bringe et Forlig til Veje. Saa meget er i alle Fald viſt, at Narve ſtod i et nærmere Venſkabsforhold til den kongelige Familie. — Efter Gilbert i Hamar valgte Capitlet en vis Thorfinn, ſandſynligviis af deres eget Collegium, til hans Efterfølger. Biſkoppen og Capitlet i Oslo ſøgte ved denne Lejlighed atter at gjøre deres gamle Fordring paa at beſætte Hamars Biſkopsſtol gjeldende, og indgave derfor en Proteſt mod Thorfinns Valg til Erkebiſkop Jon, medens denne i 1278 opholdt ſig i Tunsberg. Men Erkebiſkoppen dømte, efter at have underſøgt Sagen, ganſke til Bedſte for Hamars Capitel, og paalagde Oslo Capitel beſtandig Taushed herom: et Paalæg, der, ſom vi ville ſee, ikke i det følgende fuldkommen blev overholdt[3]. Thorfinn lønnede Biſkop Jon hans Biſtand ved at viſe ſig ſom hans ſvorne og urokkelige Tilhænger i hans paafølgende Stridigheder med de verdslige Høvdinger. Om Erkebiſkop Jons nidkjære og viſtnok velmeente Virkſomhed til Kirkens Bedſte er der allerede handlet udførligt, ligeſom det og er viiſt, at den Strid, der fandt Sted mellem ham og Kongen

  1. Erkebiſkop Jon gav 40 Dages Aflad ved Brev, dateret Nidaros 17de Aug. 1275, (Dipl. Norv. III. 12), Biſkop Peter af Orknø ved Brev, dat. Tunsberg 3die Sept. 1278 (ſſteds No. 14) Andreas af Oslo 20 Dages Aflad ved Brev dat. Tunsberg 7de Sept 1278 (ſſteds No. 15), Thorfinn af Hamar og Jorund af Hole hver 40 Dages Aflad ved Brev, dat. Bergen 14de Juli 1280 (ſſteds No. 17, 18); Biſkop Arne af Skaalholt 20 Dages Aflad ved Brev dat. Bergen 24de Juli 1280 (ſſteds No. 19), Biſkop Brynjulf af Skara 40 Dages Aflad ved Brev dat. Ljodhuus 10de Juli 1286 (ſſteds No. 23).
  2. Dipl. Norv. III. No. 40.
  3. Dipl. Norv. I. No. 105.