Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/69

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
55
1240—50. Grændſeſtridigheder med Rusland.

nes Deeltagelſe i Toget 1240 anſees ſom en fiendtlig Demonſtration mod Novgorod og dets Undergivne, deels er det tydeligt, at Finnernes Omvendelſe til Chriſtendommen og Coloniſationen at flere Kyſt-Egne deels ved Bjarmer, deels ved Nordmænd, maatte gjøre det nødvendigt, til Chriſtendommens og Coloniſternes Forſvar at indrette et i disſe Egne hidtil ukjendt Opſyn, og møde Karelernes og Rusſernes uberettigede Beſøg med en Strenghed og Mistænkelighed, hvortil der ikke forhen havde været Anledning. Og dette maatte igjen vække Misnøje hos Karelerne og Rusſerne. Dertil kom nu den Urolighed og forøgede Trang til at ſøge mod Veſten, ſom Mongolernes Fremtrængen foraarſagede. Hvo veed endog, om ikke den novgorodſke Fyrſte har betragtet de til Norge flygtede Bjarmer fremdeles ſom ſine Underſaatter, og gjort Paaſtand paa at de ſkulde betale ham Skat? Saa meget er viſt, at fra denne Tid af begynde de idelige og ærgerlige Grændſeſtridigheder mellem Norge og Rusland, der ſenere ledede til ſaa mange Ubehageligheder, og ikke bleve tilendebragte førend i vore Dage, om de endog nu kunne ſiges at være det.

6. Spendt Forhold mellem Kong Haakon og den ſkotſke Kong Alexander den 2den. Begivenheder i Syderøerne. Kong Alexanders Død.


Paa denne Tid trak det Uvejr ſterkere og ſterkere op i Veſten, der omſider ganſke ſkulde berøve Norge et betydeligt Skatland, efter alvorligt at have forbitret og foruroliget Kong Haakons ſidſte Dage, ſom det paa ſit Sted ſkal blive berettet. Norges Herredømme over Syderøerne, eller maaſkee end mere deres Uafhængighed af den ſkotſke Konge, maatte, ſom det allerede tidligere er viiſt, være denne en Torn i Øjnene, ikke alene formedelſt det beſynderlige i, at Øer, hovedſageligt befolkede med Skoter, og for Reſten i den nærmeſte Forbindelſe med Skotlands Faſtland, ej tillige ſkulde lyde under Skotlands Trone, men ogſaa, fordi deres egentlige Lensherre, Norges Konge, formedelſt den lange Afſtand ikke kunde holde Øboerne tilbørligt i Tømme, ſaaat de ofte uſtraffet øvede Fiendtligheder mod ſkotſke Underſaatter, eller modtoge og underſtøttede ſkotſke Misfornøjede og Oprørere, kort ſagt, øvede alſlags Uvæſen paa de Kanter, og gjorde megen Fortred i de tilſtødende Dele af Riget. Den ſkotſke Konge, Alexander den 2den, der ſkildres ſom en ſtor Høvding og meget ærgjerrig, gjorde derfor flere Forſøg paa at faa Kong Haakon til at afſtaa Øerne, ſaavel med det gode, ſom ved Liſt og Magt. For det førſte affærdigede han i det Øjemed om Sommeren 1244 tvende